Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politiet melder om god ro og orden - og enkelte sigtelser

De første Brøndbyfans begyndte allerede at indfinde sig i den til dagen oprettede fanzone i Nørregade ved halv elleve-tiden i formiddags. Det er forløbet ganske roligt og efter planen fortæller, Milan Seyfabad fra Fyns Politi, der er KSN-leder.

- Vi har løbende været i dialog med fansene. Omkring klokken 13.30 begyndte de deres fanmarch mod Odense Stadion, siger han og uddyber:

- Ruten er foregået i god ro og orden. Så alt i alt er den første del af vores indsats gået efter planen. Vores synlighed har forhåbentlig skabt tryghed for borgerne, der nok ikke har kunne undgå at bemærke en masse politi i gaderne.

Milan Seyfabad fortæller videre, at der har været en enkelt eller to personer, der er sigtet for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen. TV 2 Fyns reporter på stedet melder da også om flere brag, der stammer fra kanonslag.