Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Prisen på Novo Nordisk-grund holdes hemmelig

Novo Nordisk har lagt billet ind på at købe omtrent en tredjedel af Tietgenbyen, til virksomhedens nye mega-fabrik.

Men selvom sælgeren af grunden er Odense Kommune, så er prisen hemmelig for nuværende. 

Det forklarer kommunen med følgende skriftlige svar til TV 2 Fyn:

"Sagen er, at aftalen om køb, herunder oplysning om købesum, er fortrolig, indtil handlen er endelig. Derfor kan vi desværre ikke give jer mere info på nuværende tidspunkt."

Hvis aftalen falder på plads om købet af grunden, regner Novo Nordisk med at skulle beskæftige "nogle tusinde" på virksomhedens nye fynske fabrik.