Anne Skau Styrishave (R) fik ved onsdagens byrådsmøde på rådhuset i Odense godkendt en tre måneders sygemelding.
Sygemeldingen sker af helbredsmæssige årsager, fortalte viceborgmester Andreas Møller, der også sendte de varmeste tanker til den unge politiker.
Den radikale profil blev ved kommunal- og regionsvalget i 2021 valgt til både en plads i regionsrådet i Region Syddanmark og en plads i kommunalbestyrelsen i Odense Kommune.
Ved kommunalvalget slog hun ligefrem sit partis spidskandidat Susanne Crawley af pinden, selvom det var Crawleys bedste kommunalvalg nogensinde.
Anne Skau Styrishave fik nemlig 2.839 personlige krydser. Mere end 1.000 stemmer mere end spidskandidaten.
Erik Ravn Nielsen indkaldes som midlertidig erstatning.