- Jeg synes det er ærgerligt, at der er så stor splittelse i Odense Byråd, om noget så vigtigt. Borgmesteren vælger at sende de blå partier ud i en sen aftentime, som jeg hører det. Det synes jeg er mangel på respekt for borgerne og vælgerne, siger Frederik Barfoed om det den trafikplan, der i nat blev vedtaget på Odense Rådhus under stor dramatik.
Han mener den ny-vedtagne plan fra i nat er et signal om, at Odenses røde partier ikke ønsker borgerne i centrum af byen.
Men er det ikke en naturlig konsekvens af, at man skal bringe CO2-udledningen ned?
- Det er der intet naturligt over. Ikke i mine øjne. Man flytter bare CO2-udledningen ud i Rosengårdscentret eller en outlet-by i Nyborg. Der er ingen evidens for andet, konstaterer Frederik Barfoed.
Han mener at episoderne i nat er udtryk for en politisk hanekamp, hvor politikerne har glemt de borgere der har valgt dem. På Facebook kalder han trafikplanen for en "Katastrofe".
Frederik Barfoed synes i øvrigt, at politikerne mangler at tage hensyn til erhvervslivet i trafikplanen.