Salling Group lukker discountkæden Basalt efter syv måneder.
Det skriver Avisen Danmark.
Salling Group åbnede Basalt i oktober sidste år for at imødegå de stigende priser. Kæden har én butik på Fyn, der ligger på Ørbækvej i Odense.
- Da vi skabte Basalt, så verden anderledes ud, end den gør i dag. Heldigvis er energipriserne faldet, og vi ser lysere på inflationsudviklingen, end vi gjorde for et år siden, siger Henrik Nielsen, kædechef i Basalt, til Avisen Danmark.