Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Propelfly slukker tørsten ved Netto

I denne weekend dyster historiske fly i luftakrobatik i luften over Fyn. De kræver, at der kommer noget benzin på motoren. 

Et af de historiske fly valgte derfor at fylde tanken ved den lokale Netto. Det viser flere billeder, som medlemmerne af Facebook-gruppen Den Fynske Redaktion har uploadet. 

- Hvis man er lidt nede på brændstof er det nemt at spotte en benzintank fra luften, skriver Palle Rasmussen i et opslag ledsaget af en grinende smiley, hvor han også uploader flere billeder af optrinnet.  

Vintage Aerobatic World Championship er en del af Flight Fantastic Festival, som er et arrangement over flere dage. Fra den 24. til den 26. august afvikles det såkaldte bush rally, hvor små lette fly vil lette og lande en række forskellige steder på Nordfyn.

Den 1. september danner HCA Airport rammen om et stort luftshow med formationsflyvning, kunstflyvning og røgeffekter, der tegner mønstre på himlen.