Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Se ødelæggelserne: Billede viser opgang i Vollsmose efter eksplosion


Et billede fra en beboer i Lærkeparken, som er kommet TV 2 Fyn i hænde, viser den raserede opgang i Lærkeparken. 

I opgangen eksploderede det, som politiet antager er en kraftig krysantemumbombe, tidligt i morges.

Billedet viser en dør som er sprængt ind og nedfaldne genstande. En video som ikke bringes her viser et hul i gulvet, som angiveligt er det sted hvor krysantemumbomben eksploderede.

Ingen kom til skade i forbindelse med eksplosionen, men Fyns Politi hører gerne fra folk der lægger inde med viden om eksplosionen.

Opgangens beboere er ifølge Fyns Politi genhuset.

Artiklen har tidligere indeholdt en video som er fjernet, da personer der fremgår i videoen har bedt om ikke at kunne genkendes. Vi bringer i stedet et bekræftet billede fra en beboer i opgangen.