Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Enorm vikingegrav med 50 grave og hele skeletter fundet

Arkæologer har gjort et vildt fund i Åsum lidt uden for Odense.

En kæmpestor vikingegrav med velbevarede skeletter og blandt andet perler, spænder og en mønt fra Ribe.

Det skriver Videnskab.dk.

- Jeg mindes ikke, at Museum Odense nogensinde har udgravet en gravplads af denne størrelse med et så velbevaret skeletmateriale fra vikingetiden, fortæller Michael Borre Lundø, der er udgravningsleder og museumsinspektør hos Museum Odense, til Videnskab.dk.

Gravpladsen er 60 gange 30 meter og er dermed en af de største vikingegravpladser, der er fundet på Fyn. Arkæologerne har fundet 50 grave på området.

- Da de her hele skeletter kom frem fra jorden, var det bare megafedt. Jeg vil næsten kalde det en sensation, siger Michael Borre Lundø til Videnskab.dk.

Arkæologerne mener, at graven stammer fra mellem år 850 til 970.