Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Skyderi og eksplosion: Politiet vil ikke sige ordet bandekonflikt

Så jeg får dig ikke til at sige ordet bandekonflikt her?

- Det får du mig ikke til at sige på nuværende tidspunkt.

Fyns Politi er meget opsat på ikke at tage ordet "bande" i sin mund fredag ovenpå en eksplosion i et alment boligselskab i det sydøstlige Odense - kun få dage efter et skyderi ikke så langt derfra.

- Vi har en ide om, hvilke personer der er indblandet i det her, og det er i det kriminelle miljø, siger vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Michael Lichtenstein dog.

Fyns Politi har anholdt seks personer i løbet af natten og formiddagen. Alle sammen i tyverne og nu sigtet for overtrædelse af våbenloven. 

Den 59-årige mand, der blev såret under eksplosionen, opholdte sig inde i det rækkehus, hvor eksplosionen fandt sted. Han blev bragt til OUH, men er nu uden for livsfare.