Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Storesøster prøvede at sende lillebror som pakkepost

Fyns Politi blev pludselig inviteret til familiefest i Odense natten til lørdag. 

En storesøster havde nemlig forsøgt at sende sin 14-årige lillebror som pakkepost. 

Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss til TV 2 Fyn. 

- Det er en familie som hygger sig. Nogle af de yngste medlemmer leger udenfor på gaden, og der er en pakkeboks i nærheden. Her får storesøsteren vippet lågen til en af boksene, så den bliver låst, mens drengen er derinde, siger Henrik Strauss.

- Herefter bliver drengen lidt beklemt ved situationen, fortæller Henrik Strauss. 

Efter tyve minutter i pakkeboksen får børnene hentet en voksen, der får ringet 112. 

- Vi triller så forbi med koben for at få drengen ud af pakkeboksen. Det var ganske udramatisk, siger Henrik Strauss. 

PostNord er efterfølgende blevet orienteret om det lille uheld, lyder det.