Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Ti personer anholdt efter voldsepisode i Vollsmose

Politiet anholdt ti personer i forbindelse med onsdagens hændelse i Vollsmose. Det oplyser Fyns Politi.

- Alle personer er afhørt til sagen og efterfølgende løsladt. Der kan forekomme yderligere anholdelser, efterhånden som efterforskningen skrider frem, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har ikke yderligere kommentarer på grund af efterforskningen. Der er stadig politi til stede i området i forbindelse med tryghedsskabende patruljering.

Onsdag ved 17-tiden rykkede politiet talstærkt ud til Vollsmose i forbindelse med et "mistænkeligt forhold".

Ifølge beboere i området, som TV 2 Fyn har været i kontakt med, har der været mindst en ambulance til stede, ligesom en bil er konfiskeret af politiet ved Vollsmose Torv.

En bil blev konfiskeret af politiet ved Vollsmose Torv onsdag eftermiddag.
En bil blev konfiskeret af politiet ved Vollsmose Torv onsdag eftermiddag.
Foto: Frants Johannsen/Local Eyes