Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

To alvorligt tilskadekomne i soloulykke

Fyns Politi og Beredskab Fyn fik torsdag eftermiddag klokken 16.05 en anmeldelse om en soloulykke på Cikorievej i Odense.

Kort efter ankom redningsmandskab til stedet, hvor de fandt to alvorligt tilskadekomne personer ved bilen, som var hårdt medtaget efter uheldet.

- Vi betegner begge som alvorligt tilskadekomne, og de er kørt til OUH til behandling, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

Vagtchefen har endnu ikke noget bud på, hvordan ulykken kunne ske. Politiet har tilkaldt en bilinspektør, som skal klarlægge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

708136-313
Foto: Local Eyes

På billeder fra stedet, kan man se at det er prøvenummerplader, som er monteret på køretøjet. Politiets vagtchef kan dog hverken be- eller afkræfte om de to tilskadekomne var i gang med at prøvekøre bilen.