Opdateret 16.47: Vejdirektoratet har ophævet advarslen om uheldet.
Onsdag eftermiddag oplyser Vejdirektoratet, at der er sket et uheld på Svendborgmotorvejen i sydgående retning.
Uheldet er sket mellem Odense og afkørsel 11 Årslev. Vejdirektoratet oplyser videre, at uheldsstedet endnu ikke er sikret, og at både politi og redning er på vej. Bilerne skulle holde i nødsporet.
TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Fyns Politi.