Mandag aften fortalte Rikke Beider (K) fra Konservative, at de vil have indsat en midlertidig ledelse på Agedrup Skole efter gentagne voldsomme episoder.
Det forslag bakker Venstre op om.
- Der har været så mange frygtelige episoder på Agedrup Skole som ikke bare har ydmyget børn, men også givet dem ar på sjælen resten af livet. Der skulle have været handlet langt tidligere, siger rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V).
Ligesom Rikke Beider (K) mener Christoffer Lilleholt også, at tilliden mellem forældrene og skoleledelsen skal genskabes. Derfor mener de i Venstre, at det er fornuftigt, at Børn- og Ungeudvalget tirsdag skal drøfte, hvorvidt at man kan indsætte en midlertidig ledelse.
- Den er midlertidig, fordi det er med kort varsel. Derefter skal man finde en holdbar løsning, siger Christoffer Lilleholt (V).