Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Venstre og Konservative med ændringsforslag i 11. time

Onsdag eftermiddag skal byrådet i Odense Kommune stemme om Klimahandleplan 2024 og den omdiskuterede Grøn Mobilitetsplan.

Venstre og Konservative meldte sig ud af forhandlingerne om Grøn Mobilitetsplan den 22. november, men nu har de forslag til aftalen kort inden lukketid.

- Odenseanerne skal kende vores (Venstre og Konservative, red.) holdning til den grønne mobilitetsplan, og den viser vi med ændringsforslaget, og vi viser, hvad et alternativt flertal i Odense byråd ville gennemføre, siger Konservatives Tommy Hummelmose.

Ændringsforslagene fokuserer på mere borgerinddragelse. Konkret vil de to højrefløjspartier stoppe vejlukninger, annullere de planlagte hastighedsnedsættelser samt bruge borgerinddragelse i forbindelse med en cykelpassage i gågaden og cykel- og gåzoner omkring skoler.