Ventetiderne til behandling af fysiske lidelser på sygehusene er uændrede på trods af aftale om akutplan.
Det går for langsomt med at nedbringe ventetiderne på landets sygehuse, mener indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
Derfor har hun torsdag bedt landets fem regioner redegøre for, hvordan de vil leve op til målsætningen om at normalisere ventetiderne på sygehusene inden udgangen af 2024.
Regeringen og Danske Regioner indgik i februar sidste år en aftale om en akutplan til to milliarder kroner. Aftalen skal blandt andet nedbringe ventetiderne på somatisk sygehusbehandling til 33 dage ved udgangen af 2024.
Alligevel er den gennemsnitlige ventetid var i årets første kvartal 44 dage, hvilket er præcis den samme ventetid som i andet kvartal sidste år.