Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

19-årig komet sikrer GOG europæisk sejr

GOG slog tirsdag aften slovenske Gorenje Velenje i Europa League-gruppespillet i en kamp, hvor der var lagt op til, at klubbens yngre kræfter fik en masse spilletid.

Efter to overbevisende halvlege, der begge blev vundet med fem mål, vandt den sydfynske klub 31-21. GOG indtager førstepladsen i gruppen foran Kriens fra Schweiz, der dog har spillet en kamp mindre.

GOG's topscorer blev 19-årige Lasse Sunesen Vilhelmsen med syv kasser. Han har for alvor slået sit navn fast med syvtommer søm i denne sæson, lyder det fra klubbens talentchef, Mikkel Voigt.

Han er i øvrigt søn af de to tidligere profiler Keld Vilhelmsen og Gitte Sunesen.