Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Anklager reagerer på dom mod svindler i betroet stilling

Retten i Svendborg har tirsdag afsagt dom i sagen mod lægen Jette Aaen, der er idømt to år og seks måneders fængsel for bedrageri og databedrageri i forbindelse med indberetning af urigtige oplysninger omkring udførte lægelige ydelser over for Region Syddanmark.

- Jeg er tilfreds med, at retten i det væsentlige har fulgt anklagemyndighedens påstande. Det er en alvorlig sag, at en læge i en betroet stilling som alment praktiserende læge bedrager Region Syddanmark ved at ændre i patienternes journaler. siger senioranklager Karina Winther Juhlin i en pressemeddelelse fra Fyns Politi.

Retten lagde særlig vægt på sagens grovhed, og at sagen har haft betydning for en lang række patienter, hvis journaler har været misvisende.