Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Ann-Mari døjer med at stige ombord på Svendborgbanen

Ann-Mari Raahauge fra Stenstrup hopper ofte på Svendborgbanen. Der går turen mod Svendborg og et socialt liv i svømmehallen, hvor hun går til varmtvandsgymnastik.

Det har tidligere ikke været et problem for hende at tage toget frem og tilbage, men for et år siden skiftede Arriva togtype fra Desiro-toget til Lint-toget. Og selvom de to til forveksling ligner hinanden, så er der et problem for Ann-Mari Raahauge, der er gangbesværet og temmelig afhængig af et bestemt hjælpemiddel - sin trehjulet elscooter.

Men de nye tog kan hun ikke selv køre ombord i. Det kræver, at hun får hjælp.

- Og det gør de pænt, men jeg skal bestille det 12 timer i forvejen. Så har man jo fjernet spontaniteten med det samme, fortæller Ann-Mari Raahauge til TV 2 Fyn.

I videoen oven for kan du høre Trine Bramsens (S) syn på sagen, og hvad hun nu vil gøre ved Ann-Mari Raahauge udfordring.