Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Glæde i Barnets Blå Hus Svendborg: Bevilling sikrer hjælp til udsatte børn

Børn og familier med alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet kan fortsat få hjælp i Barnets Blå Hus i Svendborg. Bevilling fra Social- og Boligstyrelsen sikrer arbejdet. skriver Blå Kors Danmark i en pressemeddelelse.

I Danmark vokser 109.000 børn op med en mor eller far, der drikker for meget.

Nogle af de børn får hvert år hjælp i Barnets Blå Hus i Svendborg, og det kan de også i fremtiden. Social- og Boligstyrelsen har nu forlænget bevillingen til Barnets Blå Hus frem til sommeren 2025, som betyder, at børnene og deres forældre fortsat kan få specialiseret terapi og sparring.

- Det betyder, at vi stadig har et tilbud til børn, der vokser op med misbrug i familien. Vores målgruppe har et sted at gå hen. Og det er vigtigt,” siger Helle Evy Theede, der samtidig understreger, at Barnets Blå Hus altid har glæde af lokale kræfter i form af fonde og partnerskaber. 

Bevillingen fra Socialstyrelsen kommer fra "Puljen for behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug".