Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

GOG's nye anfører mener holdet kan gå efter mesterskab

De forsvarende danske mestre fra GOG præsenterede mandag truppen forud for den kommende sæson. 

Holdets nye anfører Anders Zachariassen er en af dem, der har et stor ansvar for klubbens fremtid.

- Jeg synes, vi har hentet nogle utroligt spændende spillere, og i de træninger og kampe vi har haft indtil videre, har det set utroligt spændende ud, siger Anders Zachariassen i Rundbuehallerne mandag aften, hvor han også siger, at det nye hold har potentiale til at gå efter mesterskabet.

Og det er ikke bare spillerne, der er nye på GOG-holdet ved denne sæsonstart. GOG mistede nemlig også sin træner i år, som er blevet erstattet af Ian Marko Fog.

- Det har ikke været en 'walk in the park'. Det har været lidt af en lang rejse, men vi er kommet frem til en fin løsning, synes jeg, siger Kasper Jørgensen, direktør i GOG og tilføjer:

- Det er et livsvilkår for os, at der sker ændringer i truppen. Det har vi prøve mange gange før. Vi har en fantastisk trup igen i år og glæder os til at gå efter mesterskabet igen.