Skolerne i Oure og Odense Håndbold har indgået sportsligt samarbejde på pigesiden
Målet er at styrke talentudviklingen for kvindelige håndboldspillere på Fyn og fastholde de største håndboldtalenter på pigesiden.
Med samarbejdet får Oures største talenter nu muligheden for at træne med Odense Håndbolds ligahold på udvalgte træninger.
- Forhåbentlig kan det give Odense Håndbold en tro på, at talentudvikling kan betale sig, siger Carsten Langager, der er leder på Oure Håndboldakademi.
Samarbejdet har allerede ført til en to-årig kontrakt for Oure-eleven Andrea Nørklit, der torsdag aften debuterede for Odense Håndbold mod Bjerringbro HF.