Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Pludselig kom der gnister fra bil - fører fortsatte alligevel

Sent fredag aften fik Fyns Politi en anmeldelse fra en borger om, at der slog kraftige gnister fra højre forhjul på en bil, "der kørte på fælgen", fremgår det af den seneste døgnrapport.

Det fik ordensmagten til at sende en patrulje afsted for at se nærmere og kort efter Svendborg Nord fik en patrulje visuel kontakt til køretøjet, der med en anslået hastighed på mellem 100 - 120 kilometer i timen var på vej i sydgående retning.

Foran patruljen påkørte føreren af køretøjet "en del" afspærringsmateriel, inden han blev bragt til standsning kort før Svendborgsundbroen. Her kunne politiet konstatere, at den 47-årige mand fra egnen var påvirket af alkohol, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel.