Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Retssag om blufærdighedskrænkelse tog uventet drejning

Tirsdag morgen var en mandlig fotograf indkaldt til retsmøde i Byretten i Svendborg. Ved sin side havde han sin forsvarer, fordi han er tiltalt for blufærdighedskrænkelse i forbindelse med fotografering. Men dagens retsmøde gik ikke helt efter planen. 

Det var nemlig en noget usædvanlig situation, der fandt sted. Der var ikke nogen anklager til stede. Journalister fra TV 2 Fyn var til stede i retssalen, da dommeren og to lægdommere gik ud for at kontakte Anklagemyndigheden, men det var ikke muligt at få sendt en anklager. Retssagen bliver derfor udskudt knap to en halv måned. 

Forklaringen lyder, at anklagemyndigheden ikke havde fået tilsendt en retsliste af Retten, hvorfor der ikke var mødt en anklager op, da de ikke vidste, at retssagen skulle forløbe tirsdag.

Retssagen kommer i stedet til at forløbe den 15. april. Fotografen er tiltalt med påstand om fængselsstraf for at krænke en persons blufærdighed i forbindelse med fotografering af nøgenbilleder.