Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Svend Lings glæder sig over demonstration

Foran Retten i Svendborg var der onsdag morgen mødt omkring 25-30 demonstranter op for at støtte Svend Lings. 

Svend Lings mødte også op, for han er tiltalt i en retssag for at hjælpe et menneske med at begå selvmord. Han glæder sig over støtten.

- Det er pragtfuldt. Det har jeg sgu aldrig prøvet før, siger Svend Lings, inden han går ind i retten.

Svend Lings er tidligere dømt for at medvirke til selvmord ved Retten i Svendborg, Østre Landsret og Højesteret. Han tror dog ikke, han bliver dømt igen.

- Der er ikke nogen sag, så vidt jeg kan se. Der er ingen beviser. Jeg kan ikke huske, hvad der skete. Jeg får så mange henvendelser, og jeg kan ikke skelne den ene sag fra den anden, siger Svend Lings.