Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Tre personer anholdt efter hjemmerøveri i Svendborg

Fyns Politi er torsdag morgen til stede på en adresse på Hesselbjerg i Svendborg, hvor de har modtaget en anmeldelse om et hjemmerøveri.

Det oplyser vagtchef Kenneth Taanquist til TV 2 Fyn.

Han er dog meget sparsom med oplysningerne, fordi der er en efterforskning i gang, men vagtchefen fortæller, at politiet meget gerne vil høre fra vidner, der måtte have observeret noget mistænkeligt i området i tidsrummet fra klokken 04 til klokken 04.18.

- Hvis der er nogen, der har set eller hørt mistænkelige personer eller køretøjer i tidsrummet, så vil vi gerne høre fra dem på 114.

Kenneth Taanquist oplyser samtidig, at politiet har anholdt og sigtet tre mænd for hjemmerøveriet. De er sigtet for med trussel at have frarøvet beboeren en genstand.