Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Var du til legendarisk Niels Skousen-koncert i 1971?

På Wessels Trappe på Svendborg Torv stod Niels Skousen der pludselig en dag i 1971. 

Ved hans side stod Peter Ingemann, og de to spillede, hvad der sidenhen er blevet beskrevet som en legendarisk koncert.

Torsdag aften bliver den genoplivet.

På samme trappe med de samme musikere vil Niels Skousen her 52 år efter igen spille. Koncerten er gratis og begynder klokken 19 på torvet i Svendborg.

Ligesom det var tilfældet i 1971, bliver denne koncert filmet, fordi den kommer til at indgå i en film om Niels Skousen.

TV 2 Fyn vil gerne høre fra dig, hvis du var til stede på Svendborg Torv for 52 år siden, da den legendariske koncert blev spillet. Skriv til os på redaktionen@tv2fyn.dk.