Center for Seksuelt Misbrugte, CSM Syd, i Odense kæmper med lange ventelister, hvor borgere fra Region Syddanmark må vente i over tre år for at komme i behandling.
I 2015 estimerede Ask Elklit, professor i psykologi fra SDU, at der cirka er 60.000 danskere, som har behov for behandling på et tidspunkt i deres liv, fordi de er blevet udsat for incestlignende overgreb i barndommen. Han vurderer, at en målrettet indsats med landsdækkende CSM-centre vil koste staten 60 millioner kroner årligt. Et beløb der er langt fra de godt 10 millioner kroner årligt fra i satspuljemidler, som finansierer de tre nuværende centre i landet i dag.
- De lange ventelister er et udtryk for, at der er en stor gruppe mennesker, der har brug for hjælp, fordi de har været udsat for overgreb i barndommen. Det er positivt, at de nu tør bede om hjælp, for mange af dem er det første gang i deres liv, de står frem. Men at behandlingstilbuddet er underfinansieret og nedprioriteret er jo fuldstændig uacceptabelt, siger Helle Cleo Borrowman, formand for SPOR (Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb) til TV2/Fyn.
Hun efterlyser en national koordineret indsats, og at politikerne gør noget ved et problem, som kun vokser i takt med, at flere og flere ikke kan leve med de traumatiske overgreb, de har været udsat for i barndommen.
Ventelisten er en ørkenvandring
Har du brug for hjælp?
- Hver gang vi har visiteret en person, så sørger vi for, at der står en klar fra vores frivillig center, så vi ikke bare sætter dem på en venteliste og ud i uvisheden, siger Camilla Bechsgaard, psykolog og leder af CSM Syd, til TV2/Fyn.
Hun er glad, for at der er et frivilligt tilbud, som kan hjælpe de der står på ventelisten i årene før de starter behandling. Men samtidig erkender hun, at det er langt fra ideelt. Hun bakkes op af Susanne Sølvbjerg, der er leder af de frivillige tilbud, CSM-Syd Frivilligsektion.
- Vi ser flere brugere der selvmedicinerer sig, flere brugere der må trække på de psykiatriske system i højere grad fordi de kæmper med spiseforstyrrelser, depressioner, svær angst og rigtig mange har selvmordstanker. Det gør, at vi ofte må trække andre fagområder ind omkring den enkelte, og det er rigtig godt vi har de tilbud, men det er jo stadigvæk symptombehandling og ikke årsagsbehandling, som vi må give brugerne, mens de står på venteliste, siger Susanne Sølvbjerg, leder CSM-Syd Frivilligsektion, til TV2/Fyn.
Netop alkohol- og stofmisbrug er for mange af dem, der står på ventelisten,
eneste udvej. 80 procent af de mennesker, som tages i behandling i CSM-tilbuddet har svær PTSD (post-traumatisk stress syndrom). Når det gratis psykologtilbud er brugt op, så bliver et misbrug ofte den eneste måde, hvorpå de kan leve med deres traumatiske- og psykiske mén. Problemet er bare, at man ikke kan blive behandlet for senfølger på CSM, hvis man ikke er stoffri eller tørlagt. Til det er behandlingen simpelthen for krævende.
Fuldstændig uacceptabelt
Helle Borrowman, formand for SPOR, kalder samfundets behandling af mennesker med senfølger uacceptabel.
- Mit hjerte brister. I løbet af to-tre år på ventelisten aner vi ikke, hvor livet har bragt dem hen. Og på det tidspunkt har man måske givet op. Der er rigtig mange, der ryger ud inden de overhovedet kommer i behandling, siger hun.
- Hvad sker der med de mennesker, der ryger ud - ja, de ender typisk i alle mulige andre socialt udsatte positioner: stofmisbrug, psykiske lidelser, prostitution lignende adfærd, siger Helle Borrowman.
Hun peger på, at det ikke er ualmindeligt for folk med senfølger, at de aldrig får behandling, fordi de ikke møder folk i systemet, der ved, hvor store konsekvenser senfølger har for et menneskes liv. Ifølge Helle Borrowman er det ikke kun ventelister og for få økonomiske ressourcer, som CSM, SPOR og generelt folk med senfølger kæmper med.
Jeg føler ikke, at man anerkender, at der er noget der hedder senfølger. Man anerkender det måske på skrift, men i realiteten og i handlingen bliver det overhovedet ikke anerkendt, siger Helle Borrowman.