Debatten på TV 2 Fyn

Del dine nyheder og deltag i debatten på #tv2fyn


TV 2 Fyns redaktion følger hver dag alt indhold delt på #tv2fyn og facebook.com/tv2fyn.


Så har du en god historie, et varmt tip eller lyst til at debattere de fynske nyheder, er du meget velkommen til at gøre det på enten #tv2fyn eller på vores facebookside.


Det eneste vi gerne vil have, er at du følger vores retningslinjer, så vi kan få en levende, sober og fornuftig debat.


Retningslinjerne kan du se enten på facebook.com/tv2fyn eller nederst på siden her.


Her finder du TV 2 Fyn på de sociale medier


På Facebook deler vi dagens vigtigste videoer og nyheder fra TV 2 Fyn og tv2fyn.dk. Du er meget velkommen til at deltage i snakken og også dele dine egne historier, tips, billeder og videoer. Så kan det være, vi bruger det enten på TV eller på tv2fyn.dk.


På Twitter deler vi nyheder, billeder og videoer fra TV 2 Fyn og tv2fyn.dk - og deler også gerne dine historier og kommentarer på hashtagget #tv2fyn - kom ind og vær med i debatten.


Instagram er stedet for billeder. Her kan du få både fynske nyheder og et unikt kig bagom kameraet på nyhedsstationen TV 2 Fyn. Brug #tv2fyn, så ser vi også dit indhold - og bruger det måske på vores platforme.


Retningslinjer for debat på facebook.com/tv2fyn


Vi er glade for, du har lyst til at debattere på vores facebookside. Alle har lov til at være med, og derfor har vi også nogle regler, vi forventer, du følger, så det kan være et trygt debatforum for alle. 


Du skal skrive med din egen profil og med dit eget navn. 


Vi tillader ikke groft eller stødende sprogbrug, angreb på personer, chikane eller opfordring til vold eller kriminalitet. 


Vi skjuler alle hadefulde eller racistiske udtalelser. 


Det er tilladt at være uenig og skeptisk, men vi accepterer ikke, hvis du spreder falske påstande eller misforståelser. 


Det er heller ikke tilladt at reklamere for virksomheder i vores kommentarspor. 


Vi forbeholder os retten til at skjule kommentarer, vi vurderer, overtræder vores retningslinjer.  


Vi følger hele tiden debatten på TV 2 Fyns Facebookside, men skulle du se et indlæg, som du mener er i strid med vores regler, så må du meget gerne kontakte os på redaktionen@tv2fyn.dk.


Vi henviser også til Facebooks egne fællesskabsregler:


- Det er imod Facebooks regler at bryde loven på nogen måde. Herunder også trusler.

- Facebook fjerner opslag med følsomt indhold.

- Groft sprogbrug er ikke godkendt.

- Når du opretter din Facebook-konto godkender du, at du bruger din rigtige identitet. Falske profiler er imod reglerne.

- Sørg altid for, at du har rettighederne til det, som du deler på Facebook. Du må for eksempel ikke dele andres billeder eller lignende.



Sådan klager du


Hvis du ønsker at klage over enten andre brugeres eller TV 2 Fyns adfærd på sociale medier, kan du kontakte redaktionschef Hans Christian Kromann på hckr@tv2fyn.dk.


Upload af video og billeder


Vi vil gerne have billeder og videoer fra hele det fynske område. Det kan være alt fra en smuk blomst i haven til billeder og videoer fra en brand - eller stemning fra en begivenhed.


Du kan uploade det hele på vores Facebookside, facebook.com/tv2fyn. Så kan det være, at vi bruger dit input i vores tv-udsendelser eller på vores hjemmeside tv2fyn.dk.


Når du uploader billeder eller video til facebook.com/tv2fyn, så giver du også dit samtykke til, at TV 2 Fyn vederlagsfrit kan vise det på vores hjemmeside og i TV.


Vi betaler derfor ikke for materiale uploadet til vores facebookside. Til gengæld giver vi dig muligheden for at få dit billede eller din video vist på hele Fyn.