Det kommer til at få betydning for en lang række borgere, hvis Odense Kommune ikke kan gennemføre den Grønne Mobilitetsplan, som sidste år blev præsenteret med pomp og pragt.
Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der giver kommunerne mere selvbestemmelse over, hvad de gør mere deres veje.
Men lovforslaget møder stor kritik ude i kommunerne. I Odense konstaterer man, at man reelt kun kan råde over 10 procent af vejene, da forslaget kommer med en række krav til den nuværende trafik.
Og i et helt nyt notat fra Klima- og Miljøforvaltningen kan man se, hvad det er for veje, der ikke kan røres ved, da trafikken her overstiger 1.000 biler i døgnet.
Flere skoler påvirkes
Det er veje, hvor Odense Kommune ikke kan sætte hastigheden ned i kampen mod vanvidsbilisme, udvikle bymidten og skabe mere attraktive forhold for cyklister og fodgængere, samt lede trafikken ad andre veje.
De røde streger på nedenstående kort viser de veje, hvor der kører mere end 1.000 biler i døgnet. Det er de veje, som By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen umiddelbart vurderer vanskeliggøre mulighederne for at folde den Grønne Mobilitetsplan ud.
Herunder Odense Kommunes handlingsplan mod vanvidskørsel, hvor der er nævnt flere tiltag, som man - hvis loven vedtages i sin nuværende form - må skyde en lang pil efter.
Regler om ensretning
Ifølge et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen giver lovforslaget kommunen mulighed for at ensrette vejstrækninger med en årsdøgntrafik på højst 1.000.
I tilfælde med vejstrækninger med en årsdøgntrafik over 1.000 kan en vej ensrettes, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
Ensretningen sker i hver sin retning på to parallelle vejstrækninger.
Antallet af spor på de enkelte vejstrækninger bibeholdes.
Trafikmodelberegninger viser, at ensretningen forbedrer den samlede trafikafvikling.
Det gælder eksempelvis Kochsgade, hvor der gerne skulle etableres vejbump og krydsningsheller for at sikre skolevejen for eleverne på Risingskolen.
Også Rødegårdsvej, som ifølge kommunen er en af de strækninger, hvor der er flest bløde trafikanter, skulle sikres på strækningen mellem Munkerisvej og Ejerslykkeskolen, hvor Ejerslykkeskolen har deres skolepatrulje stående.
Også Sanderumskolen er nævnt i handlingsplanen for vanvidskørsel. For kommunen så gerne, at der blevet gjort noget ved adgangsforholdene til skolen.
Regler om indkørselsforbud, gågader og vejspærringer
Ifølge et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen giver lovforslaget kommunen mulighed for at etablere indkørselsforbud, gågader og afspærre veje på vejstrækninger med en årsdøgntrafik på højst 1.000.
Er der tale om fire eller flere sammenhængende vejstrækninger - eksempelvis ved etablering af trafikøer ved indkørselsforbud og afspærringer skal én af følgende betingelser være opfyldt:
En trafikmodelberegning der viser, at trafikmængden på de omkringliggende vejstrækninger ikke overstiger en årsdøgntrafik på 5.000 .
eller hvis forøgelser af trafikmængden på de omkringliggende vejstrækninger er mindre end 20 procent.
- Rart med mindre trafik
Skolens leder Charlotte Jørgensen fortæller til TV 2 Fyn, at man gør meget ud af at uddanne eleverne i at færdes i trafikken i området.
Det ændrer dog ikke på, at hun ser særligt Mågebakken som en udfordret vej, da der er tung trafik.
- Der er en trafikal belastning, vi ikke kan undgå, og derfor kunne det være rart med mindre trafik.
Derfor drømmer hun om, at den tunge trafik blev ledt en anden vej, så der blev bedre mulighed for, at børnene kan komme sikkert til og fra skole.
Men den vej kan ikke røres, hvis lovforslaget går igennem uden så meget som et ændret komma.
- Kan næsten ikke tro det
I skibhuskvarteret har Karsten Prinds - sammen med andre gode kræfter - i fem år kæmpet for at få gjort Skibhusvej mere sikker at færdes på for bløde trafikanter.
- Jeg og mange andre herude oplever, at vores centrale gade ikke virker, og det er ikke rart at være her. Børn er nødt til at cykle på fortovet, og det vil vi godt ændre, siger han til TV 2 Fyn.
Og det lykkedes faktisk at få en aftale på plads i november sidste år, hvor der indføres en hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen, at vejen omdannes til en cykelgade, og at der etableres en sluse midt på vejen, som kun cyklister, busser og varevogne med særligt ærinde måtte passere.
Regler om lokale hastighedsgrænser
Ifølge et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen giver lovforslaget kommunen mulighed for at fastsætte en lokal hastighedsgrænse på 40 km/t på veje med årsdøgnstrafik på højst 4.000 køretøjer, hastighedszoner, hvor alle veje har en årsdøgnstrafik på højst 4.000 og på veje ved ældre-, småbørns- og skoleinstitutioner.
Kommunen kan sætte en hastighedsgrænse på 30 km/t ved opholds- og legeområder, veje med særlige vejforløb og dårlige oversigtsforhold og ved beboelsesområder uden gennemkørende trafik.
Projektet skulle være etableret i foråret, men som lovforslaget er nu, kan det ikke lade sig gøre, vurderer Odense Kommune.
- Det føles helt surrealistisk. Jeg kan næsten ikke tro på, at nogen vil det her. Jeg håber, de kommer til fornuft, siger Karsten Prinds til TV 2 Fyn.
Ifølge transportminister, Thomas Danielsen (V), så bunder kritikken i misforståelser og manglende kendskab til lovgivningen. Det kan du læse mere om her.
Din varmeregning bliver nok ikke billigere. Men måske kan du skrue op for radiatoren med lidt bedre samvittighed.
Det er i hvert fald meldingen fra Lars Christian Lilleholt (V), efter et folketingsflertal har besluttet at afskaffe prisloft på overskudsvarme.
- Ved at fjerne prisloftet på overskudsvarme åbnes nye muligheder for at udnytte energi, der ellers ville sive ud i den bare luft.
- Derfor glæder det mig, at Fjernvarme Fyn klart melder ud, at de er i arbejdstøjet og klar til nye projekter, der kan føre til en grønnere fjernvarme, siger Lars Christian Lilleholt.
Prisloft i vejen for grøn omstilling
Prisloftet har frem til i dag i mange tilfælde hindret fjernvarmeselskaberne i at udnytte overskudsvarme. I dag udgør overskudsvarmen kun fire procent af Danmarks fjernvarmeproduktion.
Men nu har fjernvarmeproducenterne altså fået frihed til at indgå aftaler med flere producenter af overskudsvarme.
- Det er reel grøn omstilling og ikke symbolpolitik, som der er alt for meget af i klimadebatten – også i Odense.
Ud over regeringspartierne står Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre bag loven, som altså forventes vedtaget inden sommer.