Det kommer til at få betydning for en lang række borgere, hvis Odense Kommune ikke kan gennemføre den Grønne Mobilitetsplan, som sidste år blev præsenteret med pomp og pragt.
Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der giver kommunerne mere selvbestemmelse over, hvad de gør mere deres veje.
Men lovforslaget møder stor kritik ude i kommunerne. I Odense konstaterer man, at man reelt kun kan råde over 10 procent af vejene, da forslaget kommer med en række krav til den nuværende trafik.
Og i et helt nyt notat fra Klima- og Miljøforvaltningen kan man se, hvad det er for veje, der ikke kan røres ved, da trafikken her overstiger 1.000 biler i døgnet.
Flere skoler påvirkes
Det er veje, hvor Odense Kommune ikke kan sætte hastigheden ned i kampen mod vanvidsbilisme, udvikle bymidten og skabe mere attraktive forhold for cyklister og fodgængere, samt lede trafikken ad andre veje.
De røde streger på nedenstående kort viser de veje, hvor der kører mere end 1.000 biler i døgnet. Det er de veje, som By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen umiddelbart vurderer vanskeliggøre mulighederne for at folde den Grønne Mobilitetsplan ud.
Herunder Odense Kommunes handlingsplan mod vanvidskørsel, hvor der er nævnt flere tiltag, som man - hvis loven vedtages i sin nuværende form - må skyde en lang pil efter.
Regler om ensretning
Ifølge et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen giver lovforslaget kommunen mulighed for at ensrette vejstrækninger med en årsdøgntrafik på højst 1.000.
I tilfælde med vejstrækninger med en årsdøgntrafik over 1.000 kan en vej ensrettes, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
Ensretningen sker i hver sin retning på to parallelle vejstrækninger.
Antallet af spor på de enkelte vejstrækninger bibeholdes.
Trafikmodelberegninger viser, at ensretningen forbedrer den samlede trafikafvikling.
Det gælder eksempelvis Kochsgade, hvor der gerne skulle etableres vejbump og krydsningsheller for at sikre skolevejen for eleverne på Risingskolen.
Også Rødegårdsvej, som ifølge kommunen er en af de strækninger, hvor der er flest bløde trafikanter, skulle sikres på strækningen mellem Munkerisvej og Ejerslykkeskolen, hvor Ejerslykkeskolen har deres skolepatrulje stående.
Også Sanderumskolen er nævnt i handlingsplanen for vanvidskørsel. For kommunen så gerne, at der blevet gjort noget ved adgangsforholdene til skolen.
Regler om indkørselsforbud, gågader og vejspærringer
Ifølge et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen giver lovforslaget kommunen mulighed for at etablere indkørselsforbud, gågader og afspærre veje på vejstrækninger med en årsdøgntrafik på højst 1.000.
Er der tale om fire eller flere sammenhængende vejstrækninger - eksempelvis ved etablering af trafikøer ved indkørselsforbud og afspærringer skal én af følgende betingelser være opfyldt:
En trafikmodelberegning der viser, at trafikmængden på de omkringliggende vejstrækninger ikke overstiger en årsdøgntrafik på 5.000 .
eller hvis forøgelser af trafikmængden på de omkringliggende vejstrækninger er mindre end 20 procent.
- Rart med mindre trafik
Skolens leder Charlotte Jørgensen fortæller til TV 2 Fyn, at man gør meget ud af at uddanne eleverne i at færdes i trafikken i området.
Det ændrer dog ikke på, at hun ser særligt Mågebakken som en udfordret vej, da der er tung trafik.
- Der er en trafikal belastning, vi ikke kan undgå, og derfor kunne det være rart med mindre trafik.
Derfor drømmer hun om, at den tunge trafik blev ledt en anden vej, så der blev bedre mulighed for, at børnene kan komme sikkert til og fra skole.
Men den vej kan ikke røres, hvis lovforslaget går igennem uden så meget som et ændret komma.
- Kan næsten ikke tro det
I skibhuskvarteret har Karsten Prinds - sammen med andre gode kræfter - i fem år kæmpet for at få gjort Skibhusvej mere sikker at færdes på for bløde trafikanter.
- Jeg og mange andre herude oplever, at vores centrale gade ikke virker, og det er ikke rart at være her. Børn er nødt til at cykle på fortovet, og det vil vi godt ændre, siger han til TV 2 Fyn.
Og det lykkedes faktisk at få en aftale på plads i november sidste år, hvor der indføres en hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen, at vejen omdannes til en cykelgade, og at der etableres en sluse midt på vejen, som kun cyklister, busser og varevogne med særligt ærinde måtte passere.
Regler om lokale hastighedsgrænser
Ifølge et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen giver lovforslaget kommunen mulighed for at fastsætte en lokal hastighedsgrænse på 40 km/t på veje med årsdøgnstrafik på højst 4.000 køretøjer, hastighedszoner, hvor alle veje har en årsdøgnstrafik på højst 4.000 og på veje ved ældre-, småbørns- og skoleinstitutioner.
Kommunen kan sætte en hastighedsgrænse på 30 km/t ved opholds- og legeområder, veje med særlige vejforløb og dårlige oversigtsforhold og ved beboelsesområder uden gennemkørende trafik.
Projektet skulle være etableret i foråret, men som lovforslaget er nu, kan det ikke lade sig gøre, vurderer Odense Kommune.
- Det føles helt surrealistisk. Jeg kan næsten ikke tro på, at nogen vil det her. Jeg håber, de kommer til fornuft, siger Karsten Prinds til TV 2 Fyn.
Ifølge transportminister, Thomas Danielsen (V), så bunder kritikken i misforståelser og manglende kendskab til lovgivningen. Det kan du læse mere om her.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her