Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Advokat advarer: Selvtægt kan være direkte ulovligt

Et fænomen har bredt sig, hvor medlemmer af netværket "Pedo Hunter Denmark" optager sig selv begå overfald på mænd, der er interesseret i intime forhold til unge piger.

National Enhed for Særlig Kriminalitet har tidligere advaret mod selvtægten, der foregår flere steder i landet. 


Nu advarer også professor i strafferet ved Københavns Universitet om at tage sagen i egen hånd.

- Udgangspunktet er, at eftersom vi lever i en retsstat, så er det politiet, som håndhæver lovgivningen, og det vil sige, at hvis borgerne er udsat for en forbrydelse, så skal de anmelde det til politiet, og så er det politiet, der efterforsker og retsforfølger. Borgerne må ikke gøre det selv, siger Trine Baumbach til Ritzau. 

- Så er der selvfølgelig den lille undtagelse, at hvis det, man gør, i sig selv er lovligt, så må man gerne udøve selvtægt, men hvis det, man gør i forbindelse med selvtægt, i sig selv er ulovligt, så må man aldrig begå selvtægt.

Trine Baumbach understreger, at medlemmerne af "Pedo Hunters Danmark" og andre der gør lignende ting, også risikerer at blive straffet for deres lokkende metoder.

- Det er også ulovligt at lokke nogen til at begå en forbrydelse, og hvis man i den forbindelse også begår vold mod nogen, så er det selvfølgelig strafbart.