Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politiet advarer mod nyt fænomen

Et fænomen med videofilmede overfald på mistænkte pædofile breder sig i Danmark. Der er eksempler på sager flere steder i Danmark.

Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse torsdag. Tendensen kaldes det digitale selvtægtsfænomen.

NSK advarer folk mod at deltage i netværket, som kaldes "Pedo Hunter Denmark".

Netværket har offentliggjort videoer på Telegram, Tiktok og X. Her ser man maskerede personer begå overfald.

Mænd, der er interesseret i intime forhold til unge piger, lokkes til at møde op bestemte steder, hvorefter de overfaldes og senere udstilles i videoerne.

- Vi vil på det kraftigste advare mod, at man bedriver selvtægt, udøver vold og udstiller andre, siger Lars Mortensen, der er centerchef i NSK, i pressemeddelelsen.

Politiet forsøger nu at rejse sager mod deltagerne. Det foregår i flere politikredse.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.