Set over en længere årrække har den generelle tendens været, at flere danskere er blevet bedre til at betale deres regninger til tiden.
Det har betydet, at antallet af personer, der er registreret som dårlige betalere i RKI, har været dalende.
Det var tilfældet igen i 2024, hvor 168.442 personer ved udgangen af året stod noteret i registret. Det viser en opgørelse fra data- og analysevirksomheden Experian, som driver RKI-registret.
Det er knap 5000 færre end året forinden og er dermed bundrekord.