Yousuf har forgæves sendt op mod 60 ansøgninger - så ændrede han strategi og fik job
Efter utallige ansøgninger og manglende svar står 22-årige Yousuf Faysal stadig uden arbejde. Men en ny metode ændrer pludselig alt.
Mails. Jobindex. Jobnet. Vikar-tjenester. Venner og bekendte.
Hvis man spørger 22-årige Yousuf Faysal fra Odense, har han gjort sådan cirka alt for at få et arbejde.
Men trods op mod 60 ansøgninger kan han stadig ikke skrive noget nyt på CV'et.
- Man sender et hav af ansøgninger, og så får man ikke engang svar tilbage. Til sidst føler du dig nærmest ussel. Det er så svært at finde arbejde, fortæller han.
Mange unge søger forgæves
Og frustrationen bliver kun større, når han hører om manglende arbejdskraft.
- Så læser man i nyhederne, at der mangler arbejdskraft. Jeg ved godt, at de snakker om kvalificeret arbejdskraft, men hvad med os andre?
For Yousuf Faysal er ikke den eneste med problemer med at finde arbejde.
Ifølge 3F og Danmarks Statistik er cirka 66.000 unge i Danmark under 25 år jobsøgende.
Jobsøgende unge
Tallet med de 66.000 jobsøgende unge kommer fra Danmarks Statistiks AKU-ledighed, som i flere andre lande bruges som officielle ledighedstal. De omfatter ikke kun ledige, men også studerende, som søger fritidsjob og lignende.
Ny metode - nyt job?
Men en pludselig indskydelse fik Yousuf Faysal til tasterne igen. Denne gang dog ikke i form af mails eller ansøgninger.
"Kære alle skibhusborgere" startede han sit opslag den 10. november. Derefter beskrev han sin situation og spurgte om facebookgruppen Skibhuskvarterets hjælp.
- Jeg tænkte, at måske er der en chance. Jeg er selv andengenerationsindvandrer i Danmark, og min mor kunne ikke dansk. Jeg har altid været nødt til at spørge folk.
Overvældet af næstekærlighed
Og dét virkede. Næsten 500 mennesker har liket opslaget og kommenteret med forslag til jobs, taggede venner og pøjpøj-beskeder.
Udover hjælpsomhed og en ny følelse af gåpåmod har opslaget også gjort den forskel, som 60 ansøgninger ikke kunne.
Kun fem dage efter er Yousuf Faysal til samtale og får sig et fritidsjob.
- Det gør mig virkelig glad. Det betyder alt i verden.
Der er dog ét skår i glæden. For midt i lettelsen og taknemmeligheden over folks hjælpsomhed ærgrer han sig over, at man skal gennem alt det.
- Det er virkelig absurd, at man skal søge så mange steder og gå gennem et hav af problemer bare for at kunne få et arbejde.
Da Steens kone blev alvorligt syg, fik han hjælp fra uventet kant
Hver gang en person bliver syg, bliver andre til pårørende. Alligevel oplever særlig rådgivning, at kun få mænd søger hjælp - indtil nu.
Da Steen Sommers kone fik symptomer på Alzheimer, vidste de kun alt for godt, hvad der ventede. Hendes mor og fire søskende var allerede døde af sygdommen.
- Det er så svært, fordi ingen ved, hvor lang tid det tager. Vi ved alle resultatet, men vi ved ikke, hvornår det sker.
Han sagde sit job op, så de kunne bruge mest mulig tid sammen. Men sygdommen har indhentet dem begge på hver sin måde.
Hans kone er syg. Steen Sommer er pårørende.
- Det er utrolig ensomt. Du vil jo rigtig gerne det bedste for vedkommende. Så jeg skal være der hele tiden, hvis min kone har brug for hjælp, siger han, men retter så sig selv.
- Eller vi tror måske, at vi bliver nødt til at være der. For hun bliver jo ikke ked af det, bare fordi jeg går ud ad døren. Det er jo mig, der tænker: “Ej, det er godt nok svært at komme hjemmefra”.
Færre mænd søger hjælp
Og der er mange, som har det som Steen Sommer, fortæller pårørenderådgiver i Odense Kommune, Helle Skov Iversen. Alligevel er kun 10-20 procent af de pårørende, som søger hjælp hos dem, mænd.
- Mænd har præcis samme behov for kvinder for at have nogen at tale med eller et frirum, når noget er svært. Men det kan være sværere at overvinde de barrierer, der kan være.
Pårørenderådgivningen har blandt andet hørt, at det at sidde om et bord og skiftes til at tale ikke giver mening for alle. Derfor oprettede de Naturmænd, hvor bordet er byttet ud med bål, gåture og aktiviteter i naturen.
- Man er samlet om noget andet, man kan trække sig og komme og gå, som man har lyst til. Det, tænkte vi, kunne gøre, at flere ville benytte sig af tilbuddet, og det har vist sig at holde stik, fortæller hun.
Naturmænd
Naturmænd er et tilbud til dem, der er mænd og pårørende til et menneske med psykiske, fysiske, og/eller sociale udfordringer.
Målet er at bruge natur som rammen om et fællesskab med plads til frirum og spontane snakke.
Aktiviteterne kan være alt fra bål og gåture til snitteri og vild mad.
Forløbet faciliteres af en naturvejleder og en pårørenderådgiver. Det foregår i Skibhusgården i Odense og består af otte gange af to timer. Næste forløb starter i foråret.
Guld værd
Steen Sommer tog springet og troppede op på Skibhusgården i Odense.
Og selvom det “bare” er to timer i naturen hver torsdag, gav det ham pludselig det fællesskab og frirum, han og flere af de andre manglede.
- Det her med at komme ud i et fællesskab og kunne snakke med andre er guld værd, fortæller han.
- Så hvis man har muligheden for at at deltage i et eller andet sammen med andre, så er det vigtigt at gribe den.
