En ny form for automatiske fartfælder på Storebæltsbroen skal sørge for, at bilisterne ikke trykker for hårdt på speederen, når de kører mellem Fyn og Sjælland. Det er Sund og Bælt, der har sat automatiske fartmålere op, men det møder nu kritik fra bilisterne organisation FDM. Det skriver TV2.dk.
- Man kan ikke være sikker på, at man som bilist har de samme retssikkerhedsgarantier, når det er en privat aktør. Det har man dog en noget større sikkerhed for, når det er politiet, som står for kontrollen, siger Dennis Lange, chefkonsulent hos FDM, til TV 2.