Onsdagens vejr har 'fuld solskin på programmet'
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Onsdagen bliver næsten sommerlig med høj solskin og temperaturer, der nærmer sig 20 grader.
Kalenderen siger godt nok 22. september, og dermed jævndøgn som markerer, at vi nu går ind i vinterhalvåret.
Men onsdagens vejr bliver alligevel mere sommerligt end vinterligt.
- Det vil være med meget solskin og også temperaturer, som kommer op i nærheden af de 20 grader - nok lige under, siger TV 2 Vejrets Jens Ringgård.
Skrotter småt brændbart: - Det er en skændsel at se
Det er slut med at smide forskelligt affald i “småt brændbart” på Middelfart Genbrugsstation.
I stedet for skal affaldet sorteres og genanvendes, og mandag var første dag, hvor byens borgere skulle følge de nye retningslinjer.
- Det er fedt. Jo mere de gør det, jo bedre. Det er en skændsel at se, hvordan det ellers kommer til at se ud, siger Benedikte Krauel, der var blandt de fremmødte borgere.
Intet rap over fingrene
Middelfart Genbrugsstation er den første i kommunen, som dropper småt brændbart.
På genbrugsstationen står de klar til at hjælpe folk med at sortere korrekt det næste stykke tid.
- Der er ingen grund til at give et rap over fingrene. Det er de gode vaner, der skal virke på lang sigt, siger Karin Storkholm, der er projektleder i Affald & Genbrug i Middelfart Kommune.
- De bliver mødt af os ved et sorteringsbord, som vi har sat op og stadigvæk er i gang med at montere de sidste ting på. Der har vi lavet det som et tilbud, så de ikke skal rundt på pladsen en gang til, så der står små kasser, hvor de kan sortere det rigtigt, forklarer hun.
De næste fire uger har genbrugsstationen i Middelfart ekstra personale til at hjælpe med de nye sorteringsregler.
Fra morgenstunden vil temperaturerne ligge omkring 13-14 grader, hvor solen lige skal have rigtig fat, inden den bryder helt igennem skydækket.
Men det vil komme i løbet af dagen, hvor skyerne vil være helt væk eller meget tæt på.
- Fuld solskin på programmet generelt her i eftermiddagstimerne, og når vi så kigger hen mod aftenen, så begynder der at komme lidt flere skyer vestfra, samtidig med det begynder at blive lidt mere blæsende, fortæller Jens Ringgård.
- Et fund af den kaliber giver rettigheder til at blære sig for evigt
Hjalte fandt ny art i Danmark
- Et fund af den kaliber giver rettigheder til at blære sig for evigt
Han var egentlig bare ude at gå en tur med sin mor i Rødme Svinehaver nær Svendborg, da biologen Hjalte Kjærby gjorde et fund, der giver ham evig anerkendelse i de rette kredse.
- Det er et øjeblik, man aldrig kan være helt forberedt på. Så der kommer en kæmpe panik over én. Jeg skal have billeder, jeg skal have den fanget, jeg skal kunne bevise, at jeg har fundet den her, fortæller Hjalte Kjærby.
Fundet, biologen har gjort, er en sjælden græshoppe, der ikke før er observeret i Danmark.
- Et fund af den kaliber giver rettigheder til at blære sig forevigt, siger Hjalte Kjærby.
Græshoppens sang
I Rødme Svinehaver findes i alt fire markgræshoppe-arter, og det var derfor lidt som at finde en nål i en høstak, da en helt særlig lyd bragte biologen på sporet af den sjældne græshoppe.
- Jeg hører først og fremmest dens sang, og dens sang er utrolig unik. Den lyder ikke rigtig som noget andet, fortæller Hjalte Kjærby.
Det lykkedes biologen at indfange og fotografere den sjældne græshoppe, der normalt findes syd for Holstein i Tyskland. Hvordan den er havnet på Fyn, har Hjalte Kjærby ingen ide om, og han havde selv forestillet sig, at det første fund af græshoppe skulle være i Sønderjylland eller på Vadehavsøerne.
Den sjældne græshoppe hedder Stenobothrus lineatus på latin, og på et tidspunkt skal den have et dansk navn. Selv foreslår biologen stribet lynggræshoppe, stribegræshoppe eller streggræshoppe.
Og aftenens begyndende blæsevejr er en indikation på, hvad der venter torsdag, hvor vejret bliver helt anderledes end om onsdagen.
- Så det er om at nyde det i dag med en pæn og lun dag, siger vejrværten.
Aftentemperaturerne vil ligge omkring 13 grader. Der vil stadig være tørvejr, men flere skyer på himlen.