Marcin Kaczmarek, faren til den niårige dreng, der blev overfaldet af fem klassekammerater i Korup Skoles SFO, er rystet over skoleledelsens håndtering af episoden.
- Jeg har det faktisk rigtig dårligt, for de vil ikke indrømme, at sådan noget sker på Korup Skole, siger Marcin Kaczmarek til TV 2 Fyn.
- De fortæller kun, hvordan de plejer at gribe ind i sådanne sager, men de vil ikke fortælle, at det er rigtigt, det, jeg fortæller, lyder det lidt efter.
Onsdag formiddag sendte skoleleder Simon Hempel-Jørgensen en besked ud til samtlige forældre til elever på skolen, hvor han hverken be- eller afkræfter episoden.
Se videoen med Marcin Kaczmarek ovenfor.