Guleroden hjælper ikke nær så meget som pisken.
Derfor synes Svend Tøfting, som er trafikekspert ved Ingeniørforeningen IDA, at der er positive elementer i Odense Kommunes netop vedtagne mobilitetsplan.
Planen foreskriver nemlig, at det skal være ekstra surt, at være bilist i Odenses midtby, hvor prisen for parkering skal fordobles, samtidig med, at man skal køre langsommere.
Desuden fjernes flere parkeringspladser i gadeniveau - ifølge planen skal bare hastighedsnedsættelsen bidrage med en reduktion på 30.000 ton CO2 om året.
- Jeg kender ikke beregningerne bag planen, men jeg kan afsløre, at hvis man kigger videnskabeligt på det, så bruger biler mere brændstof på at køre 30 end 50 kilometer i timen. Men får det folk over i offentlig transport, så er det en helt anden historie, siger Svend Tøfting.
Han er selv stor tilhænger af, at få flere over i den kollektive trafik, eller op på jernhestene. Det er nemlig ifølge ham, den hurtigste - og måske eneste - vej til at få reduceret CO2-udslip betragteligt.
- Det er en god tanke, og Odense gør i forvejen meget for at styrke kollektiv trafik og bygge cykelstier. På den måde bliver det både attraktivt og trygt at benytte andet end bilen til at transportere sig, konstaterer han.
Ingen stor forskel
Kører man i de snævre gader i Odenses midtby, er det i forvejen tvivlsomt, om man kører 50 kilometer i timen. Spørger man Svend Tøfting er det nok i virkeligheden nærmere 30.
Derfor forventer han ikke en stor ændring i transporttiden med det nye tiltag. Han fortæller dog, at noget helt andet vil kunne hjælpe på CO2-udledningen.
- Noget af det, som biler på fossile brændstoffer bruger meget energi på, er accelerationer. Kan man gøre trafikken mere glidende, med blot få stop, vil der virkelig være noget at hente, siger han.
Der er dog et helt andet tiltag i planen, som giver Svend Tøfting tro på CO2-besparelsen - nemlig planen om, at få hastighedsgrænsen sat ned til 90 kilometer i timen på motorvejen gennem Odense.
- Her er der virkelig en målbar afregning ved kasse et, for biler med benzin- eller dieselmotor udleder mindst CO2 ved 70-90 kilometer i timen. De bruger mere brændstof, når de kører hurtigere eller langsommere. Derfor er det rigtig godt at få hastigheden meget tættere på idealet på motorvejen.
Han foreslår samtidig, at man supplerer tiltaget med en strækningskontrol, som udregner bilisters gennemsnitshastighed på motorvejen gennem Odense og udsteder en bøde, hvis den er for høj.
- Det vil give et mere ensartet mønster i trafikken, og samtidig sætte kapaciteten op på, hvor mange biler der kan være, før der opstår kø, siger han.
Noget helt andet, der tæller
Det er ikke kun CO2-udslippet der tæller, når man sætter hastigheden ned med 20 kilometer i timen i byen. I aftaleteksten står der, at også trafiksikkerhed og støj er overvejende faktorer bag.
Og trafikeksperten mener, at det er argumenter som disse, der er de overvejende bag tiltaget.
- Som sagt, så sparer man jo ikke i sig selv CO2 ved at sætte hastigheden ned i byzoner. Men i det store hele giver det en mere attraktiv by, som er tryg at bevæge sig i som blød trafikant, fortæller han.
Og så er det i øvrigt blevet for billigt at være bilist i byerne, hvis man spørger Svend Tøfting. Omkostningerne ved at være bilejer er nemlig faldet over en årrække, hvor statens provenu på afgifter har været i frit fald - og det er en forkert udvikling, mener han.
- Her er vi tilbage ved, at pisk er mere effektivt end en gulerod. Indførte man "roadpricing", hvor man tager højere afgifter for at køre i myldretiden, vil man kunne fordele trafikken bedre henover dagen. På den måde opstår der ikke så mange køer, og man vil få mere glidende trafik - der i sidste ende er bedst for miljøet, siger han.
Du kan læse mere om Mobilitetsplanens indhold i denne artikel.