Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Slagterpigerne venter spændt på pølse-bedømmelse

Det er en søndag med lidt ekstra sommerfugle i maven for Hanne Jacobsen.

Slagteren har nemlig indsendt både en spegepølse og en grillpølse til danmarksmesterskabet i slagterhåndværk.

- Det er spændende at være med, siger indehaveren af Slagterpigerne, der holder til i Stenstrup og Svendborg.

Men det er ikke kun spændingen, der tæller for slagteren. Det kan nemlig ses på bundlinjen, hvis produkterne vinder.

- Så sælger vi ti gange mere, end vi normalt ville have gjort, siger Hanne Jacobsen.

Der afholdes i dag indledende runde, vinderen kåres i marts næste år.