12. dec. 2017 kl. 21:39
Pressefoto / Kerteminderevyen

Fynsk revy i plakat-problemer: Beskyldes for racisme

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Revyens chef afviser beskyldninger og siger, at sponsoren fortsat bakker op.

En plakat med fire skuespillere har ført til hård kritik af Kerteminderevyen. En skuespiller er malet gul i ansigtet, en anden er malet rød og klædt ud som indianer. En tredje har et bananskørt og bananøreringe.

Det har fået 60 personer til at skrive under på et brev, der er sendt til 10 af den nordfynske revys sponsorer med opfordring til at trække støtten, hvis revyen ikke ændrer plakaten. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Det var med stor forbløffelse, at vi kunne konstatere, at plakaten til næste års udgave af Kerteminderevyen præsenterer udpræget racistiske stereotyper som ”redface", "yellowface" og "blackface", hvor personer er karikeret, sminket og udklædt som andre folkeslag, står der i brevet ifølge avisen.

Diskussion på Facebook

Også på revyens Facebook-side har et opslag med plakaten ført til kritik.

Kirstine Dalsgaard Larsen er en af brevets underskrivere. I en kommentar på Facebook-siden skriver hun:

- Det er så meget en tyk, bevidst provokation på den måde at fremstille sorte, kinesere og oprindelige nordamerikanere så stereotypt og racistisk - formentlig en provokation tiltænkt de “politisk korrekte”, for uha, det er så sjovt og frækt at gøre noget på kanten (selvom hyggeracisme er normen i Danmark, så det er et nytteløst opgør med konventioner). Det gøres så bare helt uden tanke for de mennesker, der faktisk latterliggøres.

Her er hun ikke alene om kritikken.

- Har I haft nogle overvejelser omkring, hvordan jeres sponsorer har det med at blive sat i forbindelse med hyggeracisme?, spørger Anna Hoffmann Kierkegaard.

Og Samanda Solaris, der er kunstnerisk leder af Teater Solaris, der hører til i Hvalsø på Sjælland, skriver:

- Hvor er det dog skammeligt og træls og sørgeligt at se min branche falde ned i stereotyper og dermed hån af mine kære venner og samarbejdspartnere.

Direktør er uforstående

Kerteminderevyens direktør, Mads Nørby, forstår ikke beskyldningerne om racisme. Han mener, at plakaten er mangfoldig.

- Vi har lavet en inkluderende plakat, der lige præcis viser, at der findes stereotyper, som vi tager op i revyen, og derfor er det en relevant plakat, siger Mads Nørby til Fyens Stiftstidende.

Han siger samtidig, at underskriverne er i deres gode ret til at sende brevet til revyens sponsorer, og at han kun har fået meldinger fra sponsorer, der bakker 100 procent op om revyen.

På revyens Facebook-side er der da også flere, der tager den omdiskuterede plakat i forsvar.

- Fed plakat, kan ikke forstå, hvorfor curlingforældrene går amok over en revyplakat? Må man nu ikke længere lave satire og parodier?, skriver Johnny Nielsen.

Og Jan Erik Helweg-Mikkelsen skriver:

- Kanon plakat, kanon revy, dem, der ikke har forstået, hvad revy er, kan heller ikke forstå plakaten, og en revy skal aldrig være politisk korrekt.

Kerteminderevyen, der spilles mellem den 27. maj og den 7. juli næste år, har Jan Hertz som instruktør. Skuespillet leveres af Farshad Kholgi, Trine Gadeberg, Kim Hammelsvang og Marie Mondrup.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Opdateret: 28. nov. 2024 kl. 21:44
Peter Salomon

Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 19:20
Thomas Larsen-Bjerre

"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem

LYT
Del

Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.

Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.

Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?

- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.

- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad

Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.

Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.

- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.

Hvornår ved I, om håbet er ude? 

- Det er en læge, der skal vurdere det.

En svær operation

Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.

Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.

- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.

Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.

Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.

28. nov. 2024 kl. 22:28

Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller

LYT
Del

Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.

Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.

Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.

- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.

Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.

- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.

Borgmester raser med

Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..

Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.

Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.

- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).

Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.

28. nov. 2024 kl. 21:21

Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her

LYT
Del

Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.

Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.

Så høj er skatten i din kommune næste år

  • Nyborg: 26,3

  • Svendborg: 26,3

  • Langeland: 26,3

  • Faaborg-Midtfyn: 26,1

  • Assens: 26,1

  • Kerteminde: 26,1

  • Ærø: 26,1

  • Nordfyns: 26

  • Middelfart: 25,8

  • Odense: 25,5

Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud

LYT
Del

Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.

Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.

– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".

– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.

28. nov. 2024 kl. 18:00

Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?

LYT
Del

I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.

I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.

Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.

Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.

I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.

I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.

Uheldig sammentræf

Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.

- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.

Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?

- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma. 

Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.

I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.

I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.

28. nov. 2024 kl. 16:56
Thomas Larsen-Bjerre

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

LYT
Del

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her