Fængslet dansker venter på dom i Cambodja

Det er et "set up". Sådan siger den 64-årige dansker Svend Erick Jonasson, der har siddet varetægtsfængslet i Cambodja siden 27. august. Han er anklaget for mod betaling at lade gæsterne have sex med de unge mandlige ansatte på sit hotel, Seven Inn, og for selv at kræve sex af de unge mænd på mellem 15 og 21 år. Der kan gå op til halvandet år, før han kommer for en domstol, og hvis han bliver dømt, risikerer Jonasson op til 15 års fængsel for rufferi seksuel udnyttelse af mindreårige.