I 2017 begyndte Vejdirektoratet en forsøgsordning, der skulle forbyde særtransport i at køre på motorvejen i myldretiden. Et år senere ønsker SF at gøre ordningen permanent.
- De meget lange og langsomtkørende særtransporter er med til at lave propper i trafikken, lyder det fra Karsten Hønge, der er transportordfører for SF. Han advokerer derfor for, at ordningen bliver permanent.
- Alt taler for, at forsøgsperioden skal være permanent lyder det fra den fynske transportordfører.
Bilister bakker op om forsøget
Særtransport
Det er ikke kun hos politikerne, at der er ønske om at lade forsøgsordningen blive permanent.
- Jo flere af de store transporter, man kan have på de skæve tidspunkte, hvor der ikke er så meget trafik, jo bedre, lyder det fra Niels Wichmann ved en rastplads på den fynske motorvej.
Det samme ønske går igen hos pensionisten Jette Jørgensen.
- Jeg synes det er møg-irriterende (at køre bag særtransporterne, red.) For min skyld må de gerne køre om natten, fortæller pensionisten.
Fynsk Erhverv er imod
Det er dog langt fra alle, der bakker om at gøre forsøgsordningen permanent. Hos Fynsk Erhverv vil man få trafikken i myldretiden til at glide bedre uden at forbyde særtransporter.
- Generelt tror jeg ikke, det er lovgivning, der er vejen frem. Jo flere barriere, som vi stiller op for erhverslivet, jo dyrere bliver ydelsen og det vil givet et bagslag for os allesammen, fortæller Jytte Reinholdt, direktør ved Fynsk Erhverv.
Hos SF køber man dog ikke det argument. Ifølge Karsten Hønge spiller særtransporter nemlig tiden ved at køre i myldretiden.
- Som jeg ser det, så er det i erhverslivets interesse, at deres medarbejder kan komme frem, fortæller SF's transportordfører.
Hos Vejdirektoratet ønsker man ikke at tage stilling til om forsøgsordningen skal gøres permanent. Her vil man afvente resultaterne fra den samlede forsøgsordning, når den slutter i 2020.