Folketingsmedlem i skarp kritik af kommunalt ansatte
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynskvalgte folketingspolitiker Katrine Daugaard (LA) har kaldt social- og boligministeren i samråd. Det har hun gjort efter Socialstyrelsens Task Force er kommet med sin rapport om Langeland Kommunes sagsbehandling af udsatte børn og unge.
I rapporten, der baserer sig på materiale indhentet mellem oktober 2022 og januar 2023, står der blandt andet, at taskforcen er bekymret for den faglige og juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.
Det får Katrine Daugaard til at overveje, om man burde lægge Familieafdelingen i Langeland Kommune ud i andre kommuner, eller om afdelingens medarbejdere skal sendes til andre kommuner for at "få en anden faglighed indlært".
Hun understreger dog samtidig, at det er også er et ledelsesmæssigt problem, at sagsbehandlingen halter.