- Der er prismærker på alt. Det står på de små gule papirer.

Anja Robanke slår ud med armene i sit køkken. På køkkenbord, hylder og hårde hvidevarer ligger en masse af hendes ejendele fremme med prismærker på.

Selvom huset i Orte i Assens Kommune stadig er Anja Robankes hjem, er det lidt som at træde ind i en genbrugsbutik.

- På lørdag holder jeg åbent hus, hvor folk kan komme og købe. Så skal det hele helst væk, siger Anja Robanke til TV 2/Fyn.

Hun er 39 år gammel og selvstændig grafisk designer. Og snart skifter hun tilværelsen i den idylliske fynske landsby ud med et rumlende, rullende liv på farten i autocamperen Bumle.

- Det begyndte egentlig for cirka tre måneder siden, husker Anja Robanke.

- En ven spurgte mig, hvor mange af mine ting jeg egentlig brugte. Og jeg måtte svare, at det faktisk var lang tid siden, jeg havde haft fat i mange af dem. Den tanke satte sig fast. Når jeg åbnede en skuffe, brugte jeg måske to ting fra den, men der lå 30 i den.

- Jeg lavede et tanke-eksperiment en aften, hvor jeg skulle sove. Hvis jeg skulle tage alle de ting, jeg bruger i min hverdag og lægge dem foran mig, hvor meget ville det så fylde? Da jeg kom frem til resultatet, tænkte jeg: Det kan jeg godt have i en bil!

Kærlighed ved første blik

Anja Robanke viser vej fra huset og ud til indkørslen foran huset.

Her holder den. En cirka 11 kvadratmeter stor, hvid autocamper af mærket Fiat. Den har cirka 20 år på bagen.

Over forruden står navnet allerede sort på hvidt: Bumle.

- Jeg fandt Bumle i Solrød Strand. Det var nogle kitesurfere, der havde den. De havde nogle andre planer, så derfor endte den med mig på Fyn. Jeg endte med at køre hjem i den samme dag, og jeg er helt vildt glad for den. Det var kærlighed ved første blik, siger Anja Robanke.

Hun giver en lille rundvisning. Det er hurtigt overstået.

Der er skabsplads, spisebord, toilet og en sengeplads over førerhuset. Tv'et skal væk. Der skal gøres klar til gas, og så skal der solceller på taget. Og så er der heldigvis et fyr til de kolde dage.

- Nogle tror, jeg forsvinder

Arbejdet som grafisk designer fortsætter på landevejene. Når Anja Robanke fra august begiver sig ud på eventyr, går turen først mod Tyskland og Østrig med kurs mod Schweiz og toppen af Italien.

Turen er blandt andet tilrettelagt efter hendes arbejdsopgaver, der til dels foregår i udlandet. Hun håber på at kunne få endnu flere opgaver af den slags.

- Hvis man for eksempel har brug for billeder fra en vingård i Frankrig eller en rejseblogger, er jeg jo den helt rette. Mange andre opgaver kan jeg sagtens klare fra Bumle alligevel. Og i forvejen er der mange af mine kunder, jeg aldrig ser, siger Anja Robanke.

Således ændrer hendes nye, mobile livsstil måske ikke ved så meget.

Men så er der lige det med venner og familie.

- Min familie og mine venner betyder rigtig meget for mig. Og nu, hvor jeg gør det her, har flere givet udtryk for, at de nærmest tror, jeg er væk. Men jeg er ikke væk. Vi er i 2019. Vi har de sociale medier, som jeg er meget på.

- For mig er det ikke noget problem. Om jeg sidder i lille Orte på Fyn eller i Sydspanien, det er lidt lige meget, synes jeg.

Anja Robanke fortæller dog, at hun vender hjem til Fyn til jul, hvor hun også er med til sin mors 60-års-fødselsdag. Bagefter går turen mod Sydeuropa og varmere himmelstrøg.

- Knoglen stikker ud på pindsvinets venstre side. Dens bagende har fået et dybt og hult hul, der gør, at pindsvinets ene bagben er blevet deformt, forklarer Gerda Michaelsen, som står med et pindsvin, hun netop har fået aflivet på grund af dets kvæstelser.

Pindsvinet blev fundet i Tarup og blev indleveret til Gerda Michaelsen, som er medlem af Pindsvinevenner i Danmark. Hun tager sig af de pindsvin, der kommer til skade i naturen på hele Fyn.

- Den havde været i kontakt med en robotplæneklipper, og det klarede den ikke, siger 78-årige Gerda Michelsen, der har været aktiv pindsvineven i 15 år.

De selvkørende robotplæneklippere er hårde ved pindsvinene. Indberetningerne af kvæstede pindsvin er steget de seneste år. Hvis plæneklipperne kører om natten, hvor pindsvinene er aktive, risikerer de piggede dyr at få skåret kropsdele af.

Et stigende problem

Problemet er vokset i takt med salget af robotplæneklipper, fortæller Lasse Jensen, miljøplanlægger hos Miljøstyrelsen.

- Vi ved fra vores plejestationer, at det er et problem. Og i tak med at der er kommet flere robotplæneklippere, er det et stigende problem, siger Lasse Jensen.

I flere år har pindsvinevenner advaret om det automatiske plæneklippere, men alligevel bliver pindsvin stadig skamferet i haverne.

Senest opfordrede pindsvinevennerne i et facebookopslag i starten af juli til at slukke robotplæneklipperne om natten.

- En robotplæneklipper lugter ikke, hvilket gør, at pindsvinet ikke tror, den er i fare. Selvom den ruller sig sammen bag sit piggede skjold, kan robottens skarpe blade nemt snitte sig igennem og gøre skade på dyret, forklarer afdelingsleder Per Pedersen fra AP Motorcenter Odense, som blandt andet sælger robotplæneklippere.

Forskel på robotterne

Afdelingsledereren kender til problemet med pindsvinene.

- Der er stor forskel på, hvor farlige de forskellige modeller af robotplæneklippere er. Nogle af robotterne er lavet uden sensorer i fronten. Det gør, at den har nemmere ved at køre hen over ting på græsplænen, forklarer Per Pedersen.

Er der en grund til, at man har puttet sensorere i robotplæneklipperne?

- Der er jo fare ved alt elektrisk, der kører, især når der er knive nedenunder, er der en risiko, siger Per Pedersen.

Miljøplanlægger Lasse Jensen opfordrer til, man ikke lader robotplæneklipperen køre om natten - ikke bare af hensyn til pindsvinene, men også af hensyn til andre nataktive dyr.

Det afdøde pindsvin fra Tarup er blevet pakket ind og sent til forbrænding.

- Jeg pakker dem altid pænt ind, jeg har respekt for liv, afslutter Gerdan Michaelsen.

Hundredevis af danskere blev sidste år ramt af tørkeskader i forbindelse med den varme sommer. En af dem var Niels Jørgensen fra Asperup på Fyn.

Hans hus slog revner, fordi jorden under det blev så tør, at den sprækkede.

- Vi har jo store udgifter til at finde ud af, hvad vi skal gøre, men vi har ikke noget hjælp eller nogen rådgivning eller noget som helst, siger Niels Jørgensen til TV 2/Fyn.

Det vil koste omkring 150.000 kroner for Niels Jørgensen at udbedre skaderne.

- Vi står med rigtig store udgifter på vores huse, og vi står i en rigtig træls situation, hvor vi ikke rigtig er dækket af noget som helst, siger han

Forsikringen dækker ikke

Forsikringsselskaberne dækker ikke tørkeskaderne, da der ikke er tale om pludseligt opståede skader. Sidste år meldte Socialdemokratiet ud, at de gik ind for en kollektiv løsning.

Men nu fastslår den nye erhvervsminister Simon Kollerup altså, at regeringen vil fokusere på, at husejere ikke i fremtiden skal komme til at stå i den situation. Man har altså ikke tænkt sig at komme de husejere, der allerede har fået skader, til undsætning.

- Vi har et fremadrettet fokus fra regeringens side. Derfor vil jeg, når vi kommer til efteråret, indkalde Folketingets partier til en drøftelse af, hvad vi fremadrettet kan gøre for at sikre danskerne mod at komme til at stå i de her situationer, siger han til TV 2.

Afventer reparationer

Niels Jørgensen afventer, at man kan begynde at reparere på hans hus, men han ved ikke, hvor lang tid der går. Han håber, at partierne også vil tænke på de husejere, der allerede er ramt, når de skal drøfte tørkeskader.

- Jeg håber da, at man finder ud af noget, og så håber jeg, man også tænker lidt over os, der står i situationen nu. At man også husker dem, hvor det er sket, siger han.

Sommeren 2018 var den varmeste i over 100 år, og det gik hårdt ud over huse flere steder i landet. Som reaktion har det fynske forsikringsselskab GF Forsikring i år oprettet en tørkeforsikring, der dækker for op til 150.000 kroner, men med en selvrisiko på 20.000 kroner.