- Mange af mine københavnervenner kan godt se det. De er en lillebitte smule lysegrønne af misundelse over det, vi har herude.

Sådan lyder det fra musiker og sangskriver Tom Bjerg, der tidligere har boet i København, men nu bor og arbejder i Svendborg.

Den gængse fortælling i Danmark om, at alle befolkningsgrupper i stor stil flytter fra landet og ind til de store byer, bliver nu udfordret af nye undersøgelser.

Rapport afliver myter

I en rapport fra Aalborg Universitet aflives en række myter om danskernes flyttemønstre. Der er ikke længere en stor tilflytning til de større byer, og flere unge voksne vil bo i provinsen, viser rapporten.

Der er så småt indtrådt en såkaldt modurbanisering, hvor visse aldersgrupper flytter væk fra byen, påpeger forskningschef Hans Thor Andersen fra Aalborg Universitets Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed.

Musikeren Tom Bjerg i Svendborg er et godt eksempel. Han stammer oprindelig fra Jylland, men har i en længere årrække boet i København, hvor han har arbejdet som musiker i flere bands.

Men ønsket om et liv uden for storbyen har trukket ham og familien til Fyn.

- Jeg er helt med på, at man som ung synes, det er fedt at komme til storbyen. Der er noget ungdomskultur, der knytter sig til storbyen, som vi ikke kan hamle op med. Men som voksen og som forældre synes jeg, at der er et liv herude, som er helt usammenligneligt med det, man har i storbyen, siger Tom Bjerg.

Karrieren spiller i provinsen

Sangskriveren er lige nu aktuel med ny musik. Tom Bjergs nye album "Den Vej" er blandt andet inspireret af det tætte forhold til naturen, som følger med, når man bor på landet.

- Da jeg landede i Svendborg, gik der ikke ret lang tid, før jeg havde lært enormt mange musikere at kende. Og efter kort tid havde jeg spillejobs i mange forskellige sammenhænge. Arbejdsmæssigt kan tingene fint hænge sammen i provinsen, siger Tom Bjerg.

Rapporten fra Aalborg Universitet viser, at særligt aldersgruppen fra 25 til 39 år flytter væk fra de større byer og ud i landkommuner og såkaldte yderkommuner.

Unge familier flytter ud af byen

De nye flyttemønstre kan også dokumenteres i befolkningsstatistikkerne. Mens det i 2013 kun var Odense og Middelfart, der oplevede en nettotilflytning, så har tilflytningen nu også bredt sig til Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland.

Det betyder, at antallet af 25 til 39-årige, der flytter til landkommunerne er større end antallet, som flytter derfra.

Modstrømmen bekræftes af professor Egon Noe fra Center for Landistriktsforskning på Syddansk Universitet, og ifølge ham har udviklingen flere årsager:

- For det første er der oplagte økonomiske årsager til, at denne aldersgruppe flytter væk fra byen. Som familie med børn er der mulighed for et større rådighedsbeløb, fordi boligudgifterne er lavere i landdistrikterne.

- Men samtidig er holdningen til, hvad der er et godt liv også ved at ændre sig. Et forureningsfrit miljø, at være tæt på ægte natur, og muligheden for et større nærvær, de ting trækker også flere unge familier til provinsen, fortæller professor Egon Noe.

Siden torsdag har fynboerne kunnet sætte tænderne i den vegetariske burger hos Jensens Bøfhus tre fynske restauranter. Bøffen består primært af ærter og er blandet med en række ingredienser som kokos- og rapsolie.

- Vi har en del gæster, som har spurgt efter det. Og så fordi vi selvfølgelig også kigger udad og kigger på, hvad resten af verden omkring os gør, siger Anders Nikolaisen, der er direktør for Jensens Bøfhus.

Kigger man på resten af Fyn, taler Jensens Bøfhus ind i en tendens. Salget af plantebaserede alternativer til kød og mælk er steget med 102 procent de sidste to år i Coops butikker på Fyn.

Hos Salling Group, der blandt andet ejer Føtex, Bilka og Netto, oplever de også en stigende interesse for de vegetariske produkter i deres butikker på Fyn. Den vegetariske bølge vil Jensens Bøfhus gerne med på.

- Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil følge med den udvikling, der sker i samfundet omkring os. Men det her er også en af de ting, der bliver talt rigtig meget om, skrevet meget om og som rigtig mange af vores konkollegaer (sammentrækning af konkurrent og kollega, red.) derude har gjort noget ud af, siger Anders Nikolaisen.

Veggieburgere er succes hos burgerkæde

Fastfoodkæden McDonald's lancerede deres første vegetariske burger for halvandet år siden og fik for to uger siden tilføjet deres tredje vegetarburger til menukortet. Hos McDonald’s mærkede de efterspørgslen på et alternativ til kød.

- Vi oplever en stigende interesse for vegetarprodukter blandt danskerne. Med 192.000 daglige gæster skal vi have relevante burgere på menuen for alle også vegetarer og det stigende antal flexitarer – der gerne vil kunne vælge et godt, kødfrit alternativ indimellem, siger Pia Tobberup, der er kommunikationschef hos McDonald’s.

På landsplan bliver der i gennemsnit spist 40.000 vegetariske burgere om måneden hos McDonalds.

Ud af McDonald’s 88 restauranter i Danmark er restauranten i Nyborg den niende bedst sælgende restaurant af de vegetariske burgere kun overgået af restauranter i Københavnsområdet.

- Det går godt med salget af vegetarburgere både på landsplan og på Fyn. I den seneste opgjorte måned solgte vi flere end 42.000 vegetarburgere på landsplan, og her er de fynske restauranter godt med, siger Pia Tobberup.

Kødfrie produkter er ikke dominerende

De vegetariske produkter dominerer endnu ikke markedet, for de plantebaserede kødprodukter udgør kun en til to procent af det samlede kødsalg i Danmark. Hos Jensens Bøfhus mærker de heller ikke, at tendensen resulterer i færre kunder og mindre omsætning.

- Der er heldigvis stadig en stor efterspørgsel efter kød, og vores gæster vil rigtig gerne have kød på tallerkenen, så derfor lider vi ikke nogen nød, siger Anders Nikolaisen.

Om veggieburgeren får selskab af flere plantebaserede retter på menukortet hos Jensens Bøfhus, må tiden vise.

- Vi prøver det af nu, og så lader vi vores gæster hjælpe os frem til, om der skal mere på. Hvis det her bliver populært, så vil vi da gerne prøve noget mere, siger direktøren for Jensens Bøfhus.

Papkrus, øldåser, cigaretskodder og en gammel dåse med makrel.

Det er blot få eksempler på det skrald, Tuyen Phan fra Odense fylder sin pose med, da Bemærk gør hende selskab på en af hendes "Trashwalks," hvor hun går en ganske almindelig tur og samler skrald undervejs.

Tuyen Phan har gjort det til sin hobby at gøre naturen og byen renere, og i løbet af de seneste to år, har hun uploadet sine fund til Instagram med hashtagget #flashyourtrash.

- Sociale medier fylder rigtig meget, og jeg tror på, at jeg kan ramme den brede befolkning, hvis jeg lægger billeder op af det affald, jeg samler. På to år er der rigtig mange mennesker, der også deler billeder og skriver til mig, at de støtter op om mit projekt, fortæller Tuyen Phan.

Nu får hun hjælp til missionen fra en uventet side.

En international online trend breder sig nemlig med hastige skridt. Det drejer sig om den digitale udfordring #trashtag, hvor mennesker over hele verden tager et billede af et naturområde før og efter, de har rengjort det for skrald. Den gode handling dokumenteres med et billede, der deles på de sociale medier.

- Trashtag har bevist hvor meget, man kan udrette på kort tid. Bare i marts måned er det jo eksploderet med opslag på Instagram. Jeg tror, der er brug for sådan nogle tendenser for at lokke helt almindelige danskere med, siger Tuyen Phan.

Udfordringen stammer fra Facebook-brugeren Byron Román, der satte gang i aktiviteten på hashtagget med sit eget bidrag til challengen. Opslaget blev delt 314.000 gange - blandt andet af Kerteminde Kommune, der også bakker op om den nye trend.

Frygter, at folk holder op igen

Det er ikke første gang, verden ser en viral trend.

Fælles for de foregående er, at de er gået i sig selv.

Derfor frygter Tuyen Phan også, at det samme sker for dem, der i øjeblikket dyrker #trashtag-challenge. Hun håber, at folk i stedet vil gøre det til en permanent hobby ligesom hende selv.

- Jeg har en opfordring til, at man ikke bare nøjes med ét billede, men at man måske gør det til en månedlig ting eller en ugentlig ting. Jeg har lidt en fordom om, at nogen bare poster én gang, og så er de ligesom med på moden, forklarer hun.

Tuyen Phans egen kærlighed til skraldeindsamling startede i det tidlige år 2017, hvor en hval strandede i Norge. Den havde 30 plastikposer i maven og måtte aflives. Mindst én af poserne var dansk.

- Det gjorde så meget indtryk, at jeg tænkte, vi mennesker er nødt til at gøre noget, siger Tuyen Phan.

Det førte til skraldeindsamlingerne, der nu har udviklet sig til hendes eget netværk af frivillige under navnet "Flash Your Trash."

Det er ikke til at komme udenom. Vi hører om det hele tiden. Kød og CO 2-udledning. Kød og kødproduktionen er en stor klimasynder.

Derfor vælger flere at blive vegetarer eller vælger kødet fra flere gange om ugen. Der bliver solgt mere vegetarisk mad i de fynske supermarkeder, og faktisk er antallet af vegetariske varer fordoblet på Fyn de seneste to år. Det viser tal fra Coop Analyse.

Hver fjerde dansker spiser vegetarisk mindst en dag om ugen. For to år siden var det hver femte.

Den udvikling ses især hos unge under 35 år, hvor én ud af tre vælger kødet fra en dag om ugen eller oftere. Det viser tal fra analysen. For bare et år siden gjaldt det én ud af fire unge.

En af de største årsager til det er miljøet. Hos de unge mellem 15 og 34 år fortæller 34 procent, at de spiser mindre kød på grund af miljøet. Det viser undersøgelsen Coop Analyse & DVF.

- Vi kan se blandt danskere under 35 år, at der er klimaspørgsmålet en af de vigtigste årsager til, at man i højere grad fravælger kødet. Det er, som om den dagsorden betyder mere for den yngre del af befolkningen end den ældre. Det er dem, der står med problemet, siger Lars Aarup, analysechef i Coop Analyse.

Det er et modefænomen

Men det handler også om, at det er kommet mere på mode blandt ungdommen at vælge kødet fra.

- Det handler også om madmode. Vi er kommet fra en tid, hvor stenalderkost og palæo var højeste mode fra omkring år 2007 frem til omkring 2012. Nu skal vi prøve noget nyt. Det er mad uden kød. Vi kan se det på kogebøgerne, madbloggere og stjernekokke. I dag kan man ikke gå ind på en resturant uden en vegetarret på menuen. Det er en dagsorden, der kommer til at fortsætte, siger Lars Aarup

Veganer-succes i Odense

Hos Café Kosmos, der er en café i Odense, som serverer vegansk mad, mærker man tydeligt, at flere fynboer vælger kødet fra og besøger caféen.

- Vi kan mærke, at der kommer flere og flere gæster. Det er ikke kun unge mennesker, som kommer og besøger os, det er også ældre, der er begyndt at høre om veganisme. Det er der, det er rigtig spændende, når det ikke kun er de unge, som er med på moden. Men det er ældre. De kommer ind med rollatorer. Når de begynder at høre om veganisme, så ved man også, at det er en bølge, der betyder noget, siger Jamie Stemann Gregson, medejer i Café Kosmos.

Nedenfor kan du se, hvorfor de danskere, der deltog i Coops undersøgelse, vælger ikke at spise kød.

Kødet er en klimasynder

Mange vælger altså kødet fra på grund af miljøet og CO2-udledningen.

Det er med god grund, for et kilo oksekød har et klimaaftryk på 13,6 kilo CO2. Til sammenligning har æg en belastning på 2,0 kilo CO2 per kilo æg, mens flere grøntsager udleder mellem 0,2 kilo og 0,8 kilo CO2.

Det viser en undersøgelse, som er lavet af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet i Foulum.

Produktionen af ​​44 gram oksekød har samme effekt på klimaet som produktionen af ​​50 løg.

Inden du får koldsved over dit kødbrug, så fat mod. For du kan sagtens få lækker mad uden kød. Derfor har vi bedt Café Kosmos om at lave den hurtigste, letteste og lækreste veganske ret, som kan laves inden for et SU-budget. Opskriften får du her:

Vegansk Café for miljøet

For ejerne på Café Kosmos er det også miljøet, der er skyld i, at de er veganske. Udover det er alt økologisk, og hvis ikke det fås økologisk, så har de det ikke. Alt på caféen er bæredygtigt indkøbt, møblerne er købt brugt og blevet upcyclet, så de passede ind i caféens indretning.

- Vi gør det både for miljøet, men også for dyrenes skyld, siger Jamie Stemann Gregson og fortsætter:

- Vi går meget op i bæredygtighed. Vi gør så meget for det hele. For eksempel er vores borde gamle upcyclede møbler, så laver vi jo vegansk mad, og vi gør alt for, at det hele er så bæredygtigt som muligt, siger Jamie Stemann Gregson.

Han mener, at det giver god mening, at det primært er den unge generation, der tænker på miljøet.

- Det er jo os, den nye generation, der har ansvaret for at tage os af verden og passe på den i sidste ende. Jeg tror, det er derfor, det er blevet en så aktuel ting (at spise kødfrit, red.), fordi vi som unge har oplevet miljøforandringerne på første hånd, siger Jamie Stemann Gregson fra Café Kosmos.

Årest Veganske Spisested

Café Kosmos er god til det veganske. Selvom der i Odense er langt færre veganske muligheder end i de større byer, er det den fynske Café Kosmos, der tilbage i december vandt titlen som Årets Veganske Spisested 2018.

- Vi er super glade, og det er et kæmpe skulderklap. Den har givet os et ekstra skub i hverdagen, så vi drømmer helt klart om mere på grund af prisen, siger Jamie Stemann Gregson.

Det er Danmarks Veganske Forening, der nominerer, og prisen bliver vundet ved en publikumsafstemning.

Caféen fik prisen, fordi de er bæredygtige hele vejen rundt. Og hvis foreningen skal give et bud på, hvorfor det var Kosmos, der endte med et vinde, handler det både om stemningen og maden,

- Det, som Kosmos kan, er at have en hyggelig stemning. Det er hippiehyggeligt. De har rigtig god mad, som er populær for tiden. Så kan de twiste den populære mad på grøntsagsmåden, så alle kan være med og spise mere grønt, siger Thomas Erex, næsteformand i Danmarks Veganske Forening.