En fynbo får svar: Hvorfor lader man ikke de unge blive smittet?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Vi hører hele tiden, at coronavirus kan være særlig farlig for ældre og udsatte. Hvis virussen ikke er farlig for de unge, hvorfor lader de sig så ikke smitte og komme raske ud på den anden side, så færre kan smittes. Det har Michella Hollmann fra Otterup spekuleret i og spurgt TV 2/Fyn.
Når Michella Hollmann kommer hjem fra arbejde i hjemmeplejen, forsøger hun at undgå at tale om coronavirus med sin familie.
Men det er svært, for virussen fylder meget i hverdagen i familiens hjem i Otterup.
Michella Hollmann arbejder som ernæringsassistent på Frederikbroens Plejecenter. Samtidig har hun en mand, der har problemer med lungerne. Hun ville ønske, at hun ikke gik rundt med en uvished om, hvorvidt hun smittede andre.
“Der vil ryge nogle unge på det. Der er ikke noget, der er gratis.”
Derfor begyndte 33-årige Michella Hollmann at spekulere i, hvorfor de unge, der er sunde og raske, ikke bliver smittet med vilje, så de kan komme immune ud på den anden side og undgå at smitte flere.
- Det føles som om, at virussen går en spøgelsesgang igennem gaderne og prikker til folk og siger, nu er det din tur. Så ville det være rart, hvis man kunne tage sine 14 dage hjemme og mærke, at nu sker det. Og så er det to symptomfrie dage, og så er den skid slået. Det ville være rart at vide, at man ikke smitter andre, siger Michaella Hollmann.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvis det ikke er farligt for os unge, hvor lader man os så ikke blive smittet i turnus. Så kan vi danne antistoffer og tage på arbejde igen.
Michella Hollmann
Hun understreger dog, at hun kun ville lade sig smitte, hvis det var i samråd med en læge. Michella Hollmann sammenligner idéen med tankegangen bag børns vacciner.
- Vi lader dem blive smittet via vaccinen. Det gør vi glædeligt. Vi stikker dem flere gange, så de danner antistoffer over for de andre sygdomme. Det var egentlig derfor, at det slog mig. Hvordan kan det være, man ikke gør det i det i det her tilfælde, siger Michella Hollmann.
En dårlig ide
Idéen har været afprøvet i andre lande. Og det har vist sig at være en dårlig beslutning, fortæller professor, pensioneret overlæge og tidligere hygiejneansvarlig på OUH Hans Jørn Kolmos.
- Det var i virkeligheden briternes første strategi. Her sagde man: Vi isolerer alle de gamle og svækkede, og så lader vi alle de unge gå til fodboldkampe, gå på pub og på diskoteker, og så opstår der en flokimmunitet, så man ikke kan smitte videre. Men strategien holder ikke. Det førte til for meget smittespredning, så sundhedsvæsenet nu har svært ved at følge med, siger Hans Jørn Kolmos.
Han forklarer også, at hvis der er for mange smittede på en gang, er der yderligere en risiko for, at nogle bliver smittet med en alt for stor mængde virus, som kan gøre nogle alvorligt syge.
Unge kan også dø
Hans Jørn Kolmos kalder strategien for ”farlig”, og han mener, man lader de unge blive forsøgskaniner, fordi vi stadig ikke kender nok til coronavirussen endnu.
- Der vil ryge nogle unge på det. Der er ikke noget, der er gratis, siger han.
Han forklarer, at alle unge ikke er lige raske, og at man som ung ikke kan vide, om man har en underliggende sygdom.
- Der findes jo også syge blandt unge mennesker. Min bekymring er, at man som ung bliver smittet med en stor og kraftig mængde virus. Det fører til alvorlige forløb. Det kender vi fra andre sygdomme som mæslinger. Det var måske det, der skete for den første italiener, der blev smittet. Han har ligget tre uger i respirator og er 38 år. Det var ikke spor indlysende, at han ville overleve, siger Hans Jørn Kolmos.
Sundhedssystemet kan bryde sammen
Ved at lade mange blive smittet på samme tid vil det samtidig give en endnu større risiko for, at sundhedssystemet vil kollapse.
13 mennesker i familien: Må vi tage i sommerhus i påsken?
Myndighederne fraråder rejseaktivitet, men der er ikke udstedt forbud, og mange danskere tager alligevel i sommerhus.
Det har skabt forvirring blandt danskerne, at statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, man skal lade være med at tage i sommerhus i påsken, fordi der samtidig ikke er direkte forbud imod det.
Både udlejere af sommerhuse og gæsterne er nu i knibe. Skal de tage i sommerhus eller blive hjemme?
Spørgsmål fra en fynbo
Må man benytte et lejet sommerhus i påsken?
Vi er en familie på 13!
Poul Erik Hansen
Poul Erik Hansen og hans familie giver hinanden en årlig julegave, som er et sommerhusophold for hele familien i Blåvand. Problemet er bare, at familien tæller 13 personer.
- Jeg kan ikke finde ud af, hvilke regler der egentligt er på området. Det er meget uklart, siger han.
Udlejeren har sagt, at familien Hansen gerne må være 13 mennesker samlet, når det er privat udlejning.
Vil hæve bødestørrelsen
Men for at fohindre coronasmitten, har regeringen indført et midlertidigt forbud mod forsamlinger på mere end ti personer. Det koster 1.500 kroner per person, hvis man ikke overholder den regel.
Regeringen har foreslået at hæve dette niveau til 2.500 kroner per person, men det skal forhandles politisk, før det kan træde i kraft.
Forbuddet skal forhindre borgere i at samles mere end ti stykker i det offentlige rum - både ude og inde. Også private arrangementer med over ti personer i for eksempel lejede lokaler forbydes.
Bøderne gælder dog ikke i private hjem. Så for Poul Erik Hansen er dilemmaet, om man kan kalde et sommerhus for privat.
- Efter min mening er det ikke et privat hjem, når man lejer noget. Så er det business, siger han.
Og han ønsker ikke at få besøg af en politibil i indkørslen til sommerhuset i sin påskeferie.
Men Poul Erik Hansen har ingen afbestillingsforsikring. Han håber at få familiens sommerhusophold flyttet til et andet tidspunkt.
Drop familiearrangementer
Spørger man en ekspert, er reglerne også klare. I hvert fald så vidt, at det er gæsterne og ikke udlejeren, der står med ansvaret.
Daniel Skov, der er ph.d. stipendiat på Juridisk Institut på SDU, ser forsamlingsforbudet som en klar henstilling til at droppe store familiearrangementer for eksempel i påsken. Også i sommerhuset.
- Der gælder et midlertidigt forbud mod at forsamle sig mere end ti personer, uanset hvor disse ti personer måtte befinde sig. Så uanset om familien på 13 befinder sig i et lejet sommerhus, på stranden eller et hvilket som helst andet sted, vil de kunne få en bøde for overtrædelsen af det midlertidige forsamlingsforbud, siger han.
Udlejerne får ingen bøder
I et sommerhus er der ikke adgang for offentligheden, og derfor kan sommerhusudlejeren som udgangspunkt ikke holdes ansvarlig for, hvem der befinder sig i sommerhuset.
Derfor vurderer Daniel Skov, at sommerhusudlejere næppe vil kunne blive ramt af en bøde. Det, man kan straffes for i henhold til bekendtgørelsen, er at afholde eller deltage i arrangementer med flere end ti personer.
-Sommerhusudlejeren bør dog for god ordens skyld gøre opmærksom på, at forsamlingsforbuddet gælder, hvis lejeren har meddelt, at der kommer flere end ti gæster, eller sommerhuset har plads til flere end ti gæster. Men det er ikke sandsynligt, at en sommerhusudlejer vil kunne blive dømt for medvirken til overtrædelse af lovgivningen, siger Daniel Skov.
Storfamilier flytter booking
På kontorerne for sommerhusudlejning gløder telefonerne i disse dage med kunder, som gerne vil aflyse. Det gælder også hos Feriepartner i Middelfart.
Herfra peger ejer og direktør Torben Jersild på netop de mange storfamilier på over ti personer, der har ringet for at flytte deres booking.
- Vi flytter dem til nogle andre datoer, og det har kunnet lade sig gøre. De fleste husejere er meget fleksible. Men er det et privat hjem, når det er et sommerhus, eller er det ikke? Vores statsminister har ikke gjort det nemmere med de mange udmeldinger, siger han.
Sommerhusbesøg spreder smitte
Ifølge professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet Trine Mogensen er der også gode grunde til, at det er bedst at blive hjemme fra familietræf i sommerhuset.
Hun råder storfamilierne til at lade være med et mødes, hvis de er over ti.
Ifølge hende kan udvidet rejseaktivitet fra eksempelvis hovedstadsområdet - der har flest smittede - til andre steder i landet også medføre smittespredning. Og det kan undgås, hvis folk bliver, hvor de er.
Ifølge Trine Mogensen opstår problemet, når mange potentielle smittebærere samles hos for eksempel købmænd eller i supermarkeder i områder, som ellers har været skånet for smitten.
- Da vil der være øget risiko for, at smitten breder sig mere i landet, siger Trine Mogensen
Artiklen er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
- Vi risikerer stadig, at vores sundhedsvæsen bliver så overbebyrdet, at det bryder sammen. Det er ser man i Storbritannien nu. Den britiske strategi har ikke virket. I London kan hospitalerne ikke overkomme opgaven, og man laver telte til de døde, siger Hans Jørn Kolmos.
Må ikke løbe løbsk
Selvom man kan blive immun over for coronavirusset, kan man blive smittet igen, hvis der sker større mutationer i virus, forklarer Hans Jørgen Kolmos. Og derfor er det vigtigt, at man passer på, at udbruddet ikke løber løbsk i befolkningen.
“De unge skal altså ikke lade sig smitte ”frivilligt” af det her, for vi ved ikke, hvad der sker.”
- Jo flere og jo længere smittekæder, jo større er risikoen for ,at virus muterer, så vi skal starte forfra til næste vinter, siger Hans Jørgen Kolmos og fortsætter:
- De unge skal altså ikke lade sig smitte ”frivilligt” af det her, for vi ved ikke, hvad der sker. Man kan blive drabeligt syg. Det gælder om at overholde hygiejnerådene fra myndighederne, så vi kan få tyndet smitten op, siger han.
Svaret fra professor Hans Jørn Kolmos kommer bag på Michella Hollmann.
- Så er det mere alvorligt, end man lige antager. Jeg synes, man hører, at det ikke er farligt for unge. Det er da et svar, der ryster mig lidt. Jeg har aldrig tænkt over det her med, at det kan have en betydning, hvor stor en mængde af virus, man bliver smittet med, siger hun.
Fynske børn i nødpasning: Sådan undgår de smitte
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er stadig børn, der har brug for at blive passet. Men hvordan undgår man smitte mellem børnene i nødpasning? Svaret er afstand og opdeling mellem børnene.
Tomme gyngestativer og sandkasser.
Det er ikke mange børn, der er i skole eller i daginstitutioner i disse dage. De fleste er hjemme ved deres forældre på grund af coronavirussen covid-19.
Der er dog få børn, der har brug for at blive passet i de fynske nødpasningsordninger, fordi mor og far ikke kan arbejde hjemmefra, men stadig møder op på arbejdspladsen.
“Vi forsøger at holde dem så langt væk fra hinanden som muligt. Det er en udfordring, fordi det er børn, og de vil gerne lege”
Men når børnene så kommer ud i skoler og børnehaver for at blive passet, kan de så smitte hinanden? Og hvad gør de ude på skolerne, i børnehaverne og i vuggestuerne for, at det ikke sker?
Det har Marius Hørbye på syv år undret sig over, og nu har han spurgt TV 2/Fyn.
Alle skoler er åbne
Når mange elever er samlet, er der en risiko for, at de kan smitte hinanden. Det er de klar over på flere fynske skoler, og derfor gør de flere ting i deres nødpasning for at passe på, at børnene ikke smitter hinanden.
På skolerne i Svendborg har de prioriteret, at eleverne skal have masser af plads, når de kommer i nødpasning.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvordan er det med børn i nødpasning? Kan de komme til at smitte hinanden?
Marius Landry Hørbye
Derfor har alle 12 skoler i kommunen en nødpasningsordning, der er klar til at tage imod børnene. Ifølge skolechef Nanna Lohmann sikrer de på den måde, at børnene ikke kommer for tæt på hinanden.
- Så er vi sikre på, at vi ikke blander alle mulige, der ikke er vant til at omgås hinanden i forhold til smittefaren, og når der eksempelvis maksimalt er seks børn i nødpasning, har de et stort areal at være på. På den måde er der mange forskellige muligheder for kun at være en til to børn sammen, siger Nanna Lohmann.
Nu strammes skruen: Fynboerne er forberedte på forbud
Regeringen og Folketinget lægger nu op til en alvorlig stramning af det lovforslag, man vedtog den 12. marts i kampen mod smittespredning af corona.
Et nyt lovforslag, som kan bemyndige politiet til at skrue bissen på over for befolkningen i kampen for at begrænse smitten med corona, er på vej gennem Folketinget.
“Vi har ikke prøvet det her før, så vi har ikke noget at sammenligne med. Men hvis det er det, der skal til, så er det sådan, vi gør det”
For eksempel kan strandturen komme i fare, og vejen er banet for, at politiet kan få lov til at forbyde mere end tre mennesker forsamlet. Det kan betyde, at det bliver forbudt at opholde sig i blandt andet Kongens Have, hvis myndighederne skønner det nødvendigt.
Men fynboerne er klar, hvis regeringen tager et sådan initiativ.
- Hvis det er nået dertil, hvor man er nødt til at gøre det på et senere tidspunkt, så er det jo fordi, alvoren er der. Så må man bare lære at leve med det, siger freelancer Frederik Kulmbach, der selv lige har nydt en gåtur i Munke Mose i Odense.
Politiet kan give forbud
“Det ville da først og fremmest være ærgerligt, fordi der er mange, der har deres vante ture nede ved mosen. Men hvis det er sådan, det bliver, så må det være sådan”
Lovforslaget giver mulighed for, at sundheds- og ældreministeren efter forhandling med justitsministeren skal kunne fastsætte regler om, at politiet kan nedlægge midlertidigt forbud mod ophold på bestemte steder, hvor der er almindelig adgang, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhindre fare for smitte og de nuværende restriktioner ikke er nok.
I lovforslaget står der:
Det omfatter bl.a. offentlige parker, pladser, strande, veje, forlystelsesparker, banegårde og lufthavne og forretninger og indkøbscentre i åbningstiden.
Et forbud vil derimod ikke omfatte almindelig færden på det pågældende sted. Det vil fortsat være lovligt eksempelvis at gå henover en plads eller igennem en park, som er omfattet af opholdsforbuddet.
Forbud mod ophold
Det vil således ikke i medfør af bestemmelsen være muligt at forbyde adgang til eksempelvis Kongens Have eller Rådhuspladsen i København eller Universitetsparken i Aarhus, ligesom bestemmelsen ikke vil give adgang til at fastsætte restriktioner for, hvor mange personer der må befinde sig på en gågade ad gangen. Politiet vil derimod under visse betingelser kunne nedlægge et forbud mod ophold sådanne steder, hedder det.
Den gældende lov giver allerede nu mulighed for at fastsætte restriktioner for offentlige institutioner herunder Folkekirken. Nu udvides mulighederne til private samlingssteder.
Og et af de steder, hvor mange mennesker forsamles, er i Munke Mose i Odense. Her har fynboerne dog fuld forståelse for, at der på et tidspunkt kan komme forbud mod ophold.
- Vi har ikke prøvet det her før, så vi har ikke noget at sammenligne med. Men hvis det er det, der skal til, så er det sådan, vi gør det, mener Cecilie Bjørn, der lige har gået en tur med barnevognen gennem parken i Odense.
- Det ville da først og fremmest være ærgerligt, fordi der er mange, der har deres vante ture nede ved mosen. Men hvis det er sådan, det bliver, så må det være sådan, siger Frederik Kulmbach.
Golfturen i fare
Mange golfklubber har lyttet til Folketingets henstillinger om ikke at forsamles, men der spilles fortsat golf på et antal baner.
Men med den nye stramning vil der eksempelvis kunne fastsættes regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for brug af forlystelsesparkers udendørsarealer, campingpladser, golfbaner med videre.
Lovforslaget udvider desuden muligheden for ”om nødvendigt at kunne omfatte udendørs idrætsanlæg, legepladser og lignende faciliteter, der frembyder smittefare.” Det skal ses i sammenhæng med, at foråret og sommeren nærmer sig, og at flere færdes ude.
Bøder for at overtræde forbuddet mod at forsamles ti eller flere personer hæves til 2.500 kroner.
Store bøder
Små virksomheder, der ikke overholder lukkekravene, får indledningsvis en bøde på 10.000 kroner. Sker det tre gange, hæves bøden til 30.000 kroner.
Virksomheder med mere end 50 ansatte får bøder fra 40.000 og op til 150.000 kroner, hvis man vender det døve øre til.
Med den foreslåede ændring vil det ikke længere være et krav, at forbuddet kun kan rettes mod ”større” forsamlinger.
Der vil der som den nedre grænse kunne fastsættes regler om forbud mod, at tre personer eller flere befinder sig på samme sted.
Det gælder dog ikke i private boliger eller hvis tre medlemmer eller flere af samme husstand eller pårørende befinder sig på samme sted.
Studerende i kollegieboliger med fælles køkken- og/eller badefaciliteter og lignende boligfællesskaber vil også være undtaget.
- Samtidig er det dejligt trygt, fordi det foregår på deres egen skole.
I Svendborg Kommune tilmelder forældrene børnene i nødpasning fra dag til dig. Torsdag var 55 elever tilmeldte, men 35 mødte reelt op på de tolv skoler.
Bålhygge med afstand
På Vestre Skole i Svendborg var der torsdag fem elever i nødpasning. De fleste dage har skolen passet otte elever. Ifølge skoleleder Christian Handberg Clift er det svært at få børn, der vil lege til at holde afstand, men skolen gør, hvad de kan for, at det sker.
- Vi forsøger at holde dem så langt væk fra hinanden som muligt, og vi sørger hele tiden for, at der er voksne omkring dem. Vi har fokus på at vaske hænder, og så er vi ude så meget som muligt, siger Christian Handberg Clift.
I følge skolelederen er de heldige med vejret. De fleste aktiviteter foregår undendøres, og så sørger pædagoger og lærerne for, at eleverne bliver sat til hver sin aktivitet, så de undgår den fysiske kontakt.
- Vi laver ikke fysiske aktiviteter, hvor der kropskontakt, men vi kan eksempelvis lave bål. Her kan vi sætte en til at holde øje med bålet, et andet barn sidder et andet sted og snitter i en pind til snobrød, og så kan en tredje sættes til at cykle rundt om skolen, fortæller Christian Handberg Clift.
Skolen har også sat ekstra fokus på, at færrest muligt bruger de samme toiletter. Derfor er toiletterne delt op, så der nu er en afdeling af toiletter til piger og en afdeling til drengene.
Opdelte børn
På Paarup Skole i Odense er syv børn i nødpasning torsdag. Her har de ifølge skoleleder Tina Skelgaard taget alle de forholdsregler, de kan.
Eleverne bliver hver morgen delt op i små grupper på tre til fire børn, så de er sammen med de samme børn og den samme voksne dagen igennem. De forskellige grupper opholder sig i hvert sit rum, så de ikke kommer i kontakt med andre børn.
Sofaskolen: Dyst i matematik, hvis du tør
I dag skal eleverne dyste i matematik mod Matematikfessoren i dagens virtuelle undervisning. Kan du slå ham? Find ud af det i dag. Du kan forberede dig på dagens lektioner her.
VIRTUEL UNDERVISNING TIL ELEVER I GRUNDSKOLEN
TV 2/Fyn samarbejder med Sofaskolen, som tilbyder gratis virtuel undervisning i dansk og matematik til alle elever i grundskolen.
Hver dag vil du på tv2fyn.dk kunne se en artikel med dagens undervisningsmateriale samlet. Hele oversigten finder du her.
Til 0.-3. klasse har Sofaskolen lavet en kort undervisningsfilm, som I kan se i fællesskab. Derefter kan I arbejde videre i de undervisningsmaterialer, vi linker til under YouTube-filmen.
4.-9.-klasses-undervisningen er sammensat, så dit barn eller dine elever selv kan arbejde med det inden for en overskuelig tidsramme.
Til forældre: Brug dit barns UNI-Login til at få adgang til undervisningsmaterialet.
Hvis dit barn har glemt sit brugernavn til UNI-Login, så tag fat i skolen.
Slå stængerne op på sofabordet og slap af, mens du får undervisning hjemme - i hvert fald i nogen grad, for Sofaskolen er klar med spændene opgaver og programmer til dig i grundskolen.
Coronavirussen har lukket store dele af Danmark ned, og det gælder også landets skoler. Derfor tilbyder TV 2/Fyn og de øvrige TV2-regioner fjernundervisning i samarbejde med 'Sofaskolen' af Alinea.
Dagens virtuelle hjemmeundervisning fra Sofaskolen er klar til dig lige her.
0.-3. klasse undervisning:
Onsdag skal eleverne arbejde med forskellige aktiviteter i dansk og matematik. Der skal læses, regnes og tegnes. Se videoen først, og arbejd med materialet bagefter.
Videoen findes her:
4.-9. klasse undervisning:
I dag er der simpelthen linet op til, at der skal dystes i matematik med Matematikfessor. Så gør dig klar til at slå Matematikfessor af pinden.
Kl. 8:00:
Hent undervisningsmaterialet her.
Kl. 8:30:
Der forberedes til dagens undervisning ved at læse tekster, se billeder og videoer i materialet. Samt eventuelt selv søge viden om emnet.
Kl. 9.00 - 10.00: 4.-6. klasses undervisning
Kl. 10.00 - 11.00: 7.-9. klasses undervisning
Kl. 13.00 - 13.15: 4.-6. klasses undervisning
Kl. 14.00 - 14.15: 7.-9. klasses undervisning
Følg med i liveundervisningen her. Den er live fra klokken ni:
- Vi er meget opmærksomme på, at der ikke er den helt tætte kontakt. Men børn er også børn. Vi taler med dem om det (at holde afstand, red.), men de løber selvfølgelig også og leger. Men vi sørger for at være meget udenfor og at lufte ud indenfor, siger Tina Skelgaard.
Ekstra rent
Der er også et ekstra stort fokus på rengøring af skolen og af børnenes hænder.
- Vi har sat plakater op, hvor der står, at børn og forældre skal huske at vaske hænder. Vi har også sat håndsprit frem, og dagen igennem er der håndvask jævnligt, fortæller Tina Skelgaard.
Skolen har fordoblet antallet af gange, der kommer rengøring. Før eleverne møder, er der rengøring af skolen, og i løbet af dagen, mens børnene bliver passer kommer rengøringen igen for at mindske smittespredningen.
I gennemsnit har Paarup Skole 10 til 12 elever i nødpasning om dagen. I Odense kommune har seks skoler åbent for nødpasning. Det drejer sig om Hunderupskolen, Holluf Pile Skole, Risingskolen, Søhusskolen, Sanderumskolen og Paarup Skole.
Forældre til 163 børn har meldt ind, at de har brug for nødpasning til skolebørn i Odense i løbet af denne uge.
Odense Kommune holder mindst ét børnehus åbent i hvert af sine institutionsområder, i alt 18 børnehuse. Derudover har 17 dagplejere nødpasning. I løbet af denne uge havde 141 børn brug for nødpasning i en daginstitution, mens 42 børn havde brug for at blive passet i dagpleje.
Har du et spørgsmål i forbindelse med den nuværende corona-situation, kan du skrive til TV 2/Fyn.
Så forsøger vi at finde et svar til dig.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her