En fynbo får svar: Hvorfor lader man ikke de unge blive smittet?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Vi hører hele tiden, at coronavirus kan være særlig farlig for ældre og udsatte. Hvis virussen ikke er farlig for de unge, hvorfor lader de sig så ikke smitte og komme raske ud på den anden side, så færre kan smittes. Det har Michella Hollmann fra Otterup spekuleret i og spurgt TV 2/Fyn.
Når Michella Hollmann kommer hjem fra arbejde i hjemmeplejen, forsøger hun at undgå at tale om coronavirus med sin familie.
Men det er svært, for virussen fylder meget i hverdagen i familiens hjem i Otterup.
Michella Hollmann arbejder som ernæringsassistent på Frederikbroens Plejecenter. Samtidig har hun en mand, der har problemer med lungerne. Hun ville ønske, at hun ikke gik rundt med en uvished om, hvorvidt hun smittede andre.
“Der vil ryge nogle unge på det. Der er ikke noget, der er gratis.”
Derfor begyndte 33-årige Michella Hollmann at spekulere i, hvorfor de unge, der er sunde og raske, ikke bliver smittet med vilje, så de kan komme immune ud på den anden side og undgå at smitte flere.
- Det føles som om, at virussen går en spøgelsesgang igennem gaderne og prikker til folk og siger, nu er det din tur. Så ville det være rart, hvis man kunne tage sine 14 dage hjemme og mærke, at nu sker det. Og så er det to symptomfrie dage, og så er den skid slået. Det ville være rart at vide, at man ikke smitter andre, siger Michaella Hollmann.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvis det ikke er farligt for os unge, hvor lader man os så ikke blive smittet i turnus. Så kan vi danne antistoffer og tage på arbejde igen.
Michella Hollmann
Hun understreger dog, at hun kun ville lade sig smitte, hvis det var i samråd med en læge. Michella Hollmann sammenligner idéen med tankegangen bag børns vacciner.
- Vi lader dem blive smittet via vaccinen. Det gør vi glædeligt. Vi stikker dem flere gange, så de danner antistoffer over for de andre sygdomme. Det var egentlig derfor, at det slog mig. Hvordan kan det være, man ikke gør det i det i det her tilfælde, siger Michella Hollmann.
En dårlig ide
Idéen har været afprøvet i andre lande. Og det har vist sig at være en dårlig beslutning, fortæller professor, pensioneret overlæge og tidligere hygiejneansvarlig på OUH Hans Jørn Kolmos.
- Det var i virkeligheden briternes første strategi. Her sagde man: Vi isolerer alle de gamle og svækkede, og så lader vi alle de unge gå til fodboldkampe, gå på pub og på diskoteker, og så opstår der en flokimmunitet, så man ikke kan smitte videre. Men strategien holder ikke. Det førte til for meget smittespredning, så sundhedsvæsenet nu har svært ved at følge med, siger Hans Jørn Kolmos.
Han forklarer også, at hvis der er for mange smittede på en gang, er der yderligere en risiko for, at nogle bliver smittet med en alt for stor mængde virus, som kan gøre nogle alvorligt syge.
Unge kan også dø
Hans Jørn Kolmos kalder strategien for ”farlig”, og han mener, man lader de unge blive forsøgskaniner, fordi vi stadig ikke kender nok til coronavirussen endnu.
- Der vil ryge nogle unge på det. Der er ikke noget, der er gratis, siger han.
Han forklarer, at alle unge ikke er lige raske, og at man som ung ikke kan vide, om man har en underliggende sygdom.
- Der findes jo også syge blandt unge mennesker. Min bekymring er, at man som ung bliver smittet med en stor og kraftig mængde virus. Det fører til alvorlige forløb. Det kender vi fra andre sygdomme som mæslinger. Det var måske det, der skete for den første italiener, der blev smittet. Han har ligget tre uger i respirator og er 38 år. Det var ikke spor indlysende, at han ville overleve, siger Hans Jørn Kolmos.
Sundhedssystemet kan bryde sammen
Ved at lade mange blive smittet på samme tid vil det samtidig give en endnu større risiko for, at sundhedssystemet vil kollapse.
13 mennesker i familien: Må vi tage i sommerhus i påsken?
Myndighederne fraråder rejseaktivitet, men der er ikke udstedt forbud, og mange danskere tager alligevel i sommerhus.
Det har skabt forvirring blandt danskerne, at statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, man skal lade være med at tage i sommerhus i påsken, fordi der samtidig ikke er direkte forbud imod det.
Både udlejere af sommerhuse og gæsterne er nu i knibe. Skal de tage i sommerhus eller blive hjemme?
Spørgsmål fra en fynbo
Må man benytte et lejet sommerhus i påsken?
Vi er en familie på 13!
Poul Erik Hansen
Poul Erik Hansen og hans familie giver hinanden en årlig julegave, som er et sommerhusophold for hele familien i Blåvand. Problemet er bare, at familien tæller 13 personer.
- Jeg kan ikke finde ud af, hvilke regler der egentligt er på området. Det er meget uklart, siger han.
Udlejeren har sagt, at familien Hansen gerne må være 13 mennesker samlet, når det er privat udlejning.
Vil hæve bødestørrelsen
Men for at fohindre coronasmitten, har regeringen indført et midlertidigt forbud mod forsamlinger på mere end ti personer. Det koster 1.500 kroner per person, hvis man ikke overholder den regel.
Regeringen har foreslået at hæve dette niveau til 2.500 kroner per person, men det skal forhandles politisk, før det kan træde i kraft.
Forbuddet skal forhindre borgere i at samles mere end ti stykker i det offentlige rum - både ude og inde. Også private arrangementer med over ti personer i for eksempel lejede lokaler forbydes.
Bøderne gælder dog ikke i private hjem. Så for Poul Erik Hansen er dilemmaet, om man kan kalde et sommerhus for privat.
- Efter min mening er det ikke et privat hjem, når man lejer noget. Så er det business, siger han.
Og han ønsker ikke at få besøg af en politibil i indkørslen til sommerhuset i sin påskeferie.
Men Poul Erik Hansen har ingen afbestillingsforsikring. Han håber at få familiens sommerhusophold flyttet til et andet tidspunkt.
Drop familiearrangementer
Spørger man en ekspert, er reglerne også klare. I hvert fald så vidt, at det er gæsterne og ikke udlejeren, der står med ansvaret.
Daniel Skov, der er ph.d. stipendiat på Juridisk Institut på SDU, ser forsamlingsforbudet som en klar henstilling til at droppe store familiearrangementer for eksempel i påsken. Også i sommerhuset.
- Der gælder et midlertidigt forbud mod at forsamle sig mere end ti personer, uanset hvor disse ti personer måtte befinde sig. Så uanset om familien på 13 befinder sig i et lejet sommerhus, på stranden eller et hvilket som helst andet sted, vil de kunne få en bøde for overtrædelsen af det midlertidige forsamlingsforbud, siger han.
Udlejerne får ingen bøder
I et sommerhus er der ikke adgang for offentligheden, og derfor kan sommerhusudlejeren som udgangspunkt ikke holdes ansvarlig for, hvem der befinder sig i sommerhuset.
Derfor vurderer Daniel Skov, at sommerhusudlejere næppe vil kunne blive ramt af en bøde. Det, man kan straffes for i henhold til bekendtgørelsen, er at afholde eller deltage i arrangementer med flere end ti personer.
-Sommerhusudlejeren bør dog for god ordens skyld gøre opmærksom på, at forsamlingsforbuddet gælder, hvis lejeren har meddelt, at der kommer flere end ti gæster, eller sommerhuset har plads til flere end ti gæster. Men det er ikke sandsynligt, at en sommerhusudlejer vil kunne blive dømt for medvirken til overtrædelse af lovgivningen, siger Daniel Skov.
Storfamilier flytter booking
På kontorerne for sommerhusudlejning gløder telefonerne i disse dage med kunder, som gerne vil aflyse. Det gælder også hos Feriepartner i Middelfart.
Herfra peger ejer og direktør Torben Jersild på netop de mange storfamilier på over ti personer, der har ringet for at flytte deres booking.
- Vi flytter dem til nogle andre datoer, og det har kunnet lade sig gøre. De fleste husejere er meget fleksible. Men er det et privat hjem, når det er et sommerhus, eller er det ikke? Vores statsminister har ikke gjort det nemmere med de mange udmeldinger, siger han.
Sommerhusbesøg spreder smitte
Ifølge professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet Trine Mogensen er der også gode grunde til, at det er bedst at blive hjemme fra familietræf i sommerhuset.
Hun råder storfamilierne til at lade være med et mødes, hvis de er over ti.
Ifølge hende kan udvidet rejseaktivitet fra eksempelvis hovedstadsområdet - der har flest smittede - til andre steder i landet også medføre smittespredning. Og det kan undgås, hvis folk bliver, hvor de er.
Ifølge Trine Mogensen opstår problemet, når mange potentielle smittebærere samles hos for eksempel købmænd eller i supermarkeder i områder, som ellers har været skånet for smitten.
- Da vil der være øget risiko for, at smitten breder sig mere i landet, siger Trine Mogensen
Artiklen er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
- Vi risikerer stadig, at vores sundhedsvæsen bliver så overbebyrdet, at det bryder sammen. Det er ser man i Storbritannien nu. Den britiske strategi har ikke virket. I London kan hospitalerne ikke overkomme opgaven, og man laver telte til de døde, siger Hans Jørn Kolmos.
Må ikke løbe løbsk
Selvom man kan blive immun over for coronavirusset, kan man blive smittet igen, hvis der sker større mutationer i virus, forklarer Hans Jørgen Kolmos. Og derfor er det vigtigt, at man passer på, at udbruddet ikke løber løbsk i befolkningen.
“De unge skal altså ikke lade sig smitte ”frivilligt” af det her, for vi ved ikke, hvad der sker.”
- Jo flere og jo længere smittekæder, jo større er risikoen for ,at virus muterer, så vi skal starte forfra til næste vinter, siger Hans Jørgen Kolmos og fortsætter:
- De unge skal altså ikke lade sig smitte ”frivilligt” af det her, for vi ved ikke, hvad der sker. Man kan blive drabeligt syg. Det gælder om at overholde hygiejnerådene fra myndighederne, så vi kan få tyndet smitten op, siger han.
Svaret fra professor Hans Jørn Kolmos kommer bag på Michella Hollmann.
- Så er det mere alvorligt, end man lige antager. Jeg synes, man hører, at det ikke er farligt for unge. Det er da et svar, der ryster mig lidt. Jeg har aldrig tænkt over det her med, at det kan have en betydning, hvor stor en mængde af virus, man bliver smittet med, siger hun.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.