Når Michella Hollmann kommer hjem fra arbejde i hjemmeplejen, forsøger hun at undgå at tale om coronavirus med sin familie.
Men det er svært, for virussen fylder meget i hverdagen i familiens hjem i Otterup.
Michella Hollmann arbejder som ernæringsassistent på Frederikbroens Plejecenter. Samtidig har hun en mand, der har problemer med lungerne. Hun ville ønske, at hun ikke gik rundt med en uvished om, hvorvidt hun smittede andre.
Der vil ryge nogle unge på det. Der er ikke noget, der er gratis.
Derfor begyndte 33-årige Michella Hollmann at spekulere i, hvorfor de unge, der er sunde og raske, ikke bliver smittet med vilje, så de kan komme immune ud på den anden side og undgå at smitte flere.
- Det føles som om, at virussen går en spøgelsesgang igennem gaderne og prikker til folk og siger, nu er det din tur. Så ville det være rart, hvis man kunne tage sine 14 dage hjemme og mærke, at nu sker det. Og så er det to symptomfrie dage, og så er den skid slået. Det ville være rart at vide, at man ikke smitter andre, siger Michaella Hollmann.
Spørgsmål fra en fynbo
Hun understreger dog, at hun kun ville lade sig smitte, hvis det var i samråd med en læge. Michella Hollmann sammenligner idéen med tankegangen bag børns vacciner.
- Vi lader dem blive smittet via vaccinen. Det gør vi glædeligt. Vi stikker dem flere gange, så de danner antistoffer over for de andre sygdomme. Det var egentlig derfor, at det slog mig. Hvordan kan det være, man ikke gør det i det i det her tilfælde, siger Michella Hollmann.
En dårlig ide
Idéen har været afprøvet i andre lande. Og det har vist sig at være en dårlig beslutning, fortæller professor, pensioneret overlæge og tidligere hygiejneansvarlig på OUH Hans Jørn Kolmos.
- Det var i virkeligheden briternes første strategi. Her sagde man: Vi isolerer alle de gamle og svækkede, og så lader vi alle de unge gå til fodboldkampe, gå på pub og på diskoteker, og så opstår der en flokimmunitet, så man ikke kan smitte videre. Men strategien holder ikke. Det førte til for meget smittespredning, så sundhedsvæsenet nu har svært ved at følge med, siger Hans Jørn Kolmos.
Han forklarer også, at hvis der er for mange smittede på en gang, er der yderligere en risiko for, at nogle bliver smittet med en alt for stor mængde virus, som kan gøre nogle alvorligt syge.
Unge kan også dø
Hans Jørn Kolmos kalder strategien for ”farlig”, og han mener, man lader de unge blive forsøgskaniner, fordi vi stadig ikke kender nok til coronavirussen endnu.
- Der vil ryge nogle unge på det. Der er ikke noget, der er gratis, siger han.
Han forklarer, at alle unge ikke er lige raske, og at man som ung ikke kan vide, om man har en underliggende sygdom.
- Der findes jo også syge blandt unge mennesker. Min bekymring er, at man som ung bliver smittet med en stor og kraftig mængde virus. Det fører til alvorlige forløb. Det kender vi fra andre sygdomme som mæslinger. Det var måske det, der skete for den første italiener, der blev smittet. Han har ligget tre uger i respirator og er 38 år. Det var ikke spor indlysende, at han ville overleve, siger Hans Jørn Kolmos.
Sundhedssystemet kan bryde sammen
Ved at lade mange blive smittet på samme tid vil det samtidig give en endnu større risiko for, at sundhedssystemet vil kollapse.
- Vi risikerer stadig, at vores sundhedsvæsen bliver så overbebyrdet, at det bryder sammen. Det er ser man i Storbritannien nu. Den britiske strategi har ikke virket. I London kan hospitalerne ikke overkomme opgaven, og man laver telte til de døde, siger Hans Jørn Kolmos.
Må ikke løbe løbsk
Selvom man kan blive immun over for coronavirusset, kan man blive smittet igen, hvis der sker større mutationer i virus, forklarer Hans Jørgen Kolmos. Og derfor er det vigtigt, at man passer på, at udbruddet ikke løber løbsk i befolkningen.
De unge skal altså ikke lade sig smitte ”frivilligt” af det her, for vi ved ikke, hvad der sker.
- Jo flere og jo længere smittekæder, jo større er risikoen for ,at virus muterer, så vi skal starte forfra til næste vinter, siger Hans Jørgen Kolmos og fortsætter:
- De unge skal altså ikke lade sig smitte ”frivilligt” af det her, for vi ved ikke, hvad der sker. Man kan blive drabeligt syg. Det gælder om at overholde hygiejnerådene fra myndighederne, så vi kan få tyndet smitten op, siger han.
Svaret fra professor Hans Jørn Kolmos kommer bag på Michella Hollmann.
- Så er det mere alvorligt, end man lige antager. Jeg synes, man hører, at det ikke er farligt for unge. Det er da et svar, der ryster mig lidt. Jeg har aldrig tænkt over det her med, at det kan have en betydning, hvor stor en mængde af virus, man bliver smittet med, siger hun.