Enorme ventelister for demente: - Jeg kan ikke huske en skid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Coronapandemien og sygeplejerskestrejken har sendt ventetiden på udredning for demens i vejret.
I sin lænestol i Odense-forstaden Seden sidder 80-årige Margit Lund og ser et af sine yndlingsprogrammer om boliger.
Hun har besøg af begge døtre og et barnebarn og hører alt omkring sig. Humøret fejler ikke noget, men det kniber med at huske.
- Jeg kan ikke huske en skid, siger hun selv flere gange.
Da hun ser fotokalenderen med to af oldebørnene, kan hun ikke umiddelbart komme i tanke om pigernes navne.
“Hvis min mors hukommelse er fuldstændig væk, når hun kan komme til på sygehuset, så har hun jo ikke et liv sammen med os”
- Det er dem i Vendsyssel. Hvad er det nu, de hedder, for fa'en? Det kan jeg heller ikke huske, siger Margit Lund.
Hun har glemt, hvordan man går på borger.dk, har glemt koden også til dankortet og hvor sedlerne med koderne ligger. Margit Lund skal udredes for demens, for hun har pludselig mistet sin ellers gode hukommelse. Nu vil familien gerne have et svar.
- Når man sidder med en, der har en sygdom, der udvikler sig så hurtigt, så er det et spørgsmål om et liv. For hvis min mors hukommelse er fuldstændig væk, når hun kan komme til på sygehuset, så har hun jo ikke et liv sammen med os, siger hendes datter, Marian Ølund.
Ti ting du (måske) ikke vidste om en af Danmarks mest dødelige sygdomme
Demensugen bliver markeret flere steder i Danmark og på Fyn med en lang række foredrag og arrangementer, der skal gøre danskerne klogere på sygdommen.
Omkring 89.000 danskere over 60 år lever med en demenssygdom, og antallet forventes at stige i fremtiden, i takt med at der bliver flere ældre i samfundet. I 2040 forventes antallet af demente at stige til op mod 146.000.
Demens er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark, og herunder har TV 2 Fyn samlet ti vigtige ting, som du (måske) ikke vidste om sygdommen.
Ti ting du måske ikke vidste om demens
- 400.000 danskere lever i dag med en dement i familien.
- Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.
- En af de hyppigste demenssygdomme er alzheimers.
- En person med demens lever oftest mellem fem og otte år, efter diagnosen er stillet.
- De fleste mennesker er diagnosticeret med demens, efter de er fyldt 80 år.
- 21 danskere får hver dag stillet en demensdiagnose. Det svarer til 8.000 danskere om året.
- Hukommelsesbesvær vil ofte udgøre et af de første og mest karakteristiske tegn på demens.
- I Region Syddanmark anslår man, at 20.175 personer har en demenssygdom.
- Der er mere end 200 forskellige sygdomme, som medfører demens.
- I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til mellem 120.000 og 146.000.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Sundhedsministeriet, Alzheimerforeningen
Der bor over 8.000 demente på Fyn. Der er en række faktorer, der kan forøge risikoen for at blive dement, og nogle af dem kan man selv undgå.
Rygning
Forhøjet blodtryk midt i livet
Sukkersyge
Traumatiske hjerneskader
Behandlingskrævende depression
Ukorrigeret hørenedsættelse
Fedme midt i livet
Fysisk inaktivitet
De starter med at kontakte egen læge og den 80-årige Margit Lund får en lille test med små spørgsmål om, hvilken dag og hvilket år det er, og et par ord, hun skal huske.
Herefter bliver hun henvist til en scanning af hovedet, som imidlertid ikke viser, hvad der kan være galt. Herefter bliver hun henvist til demensklikken på Fyn.
Her får hun en indkaldelse dateret den 15.oktober med en tid til en snak om hendes problemer med hukommelsen den 30. september 2022. Altså næsten et år ude i fremtiden.
- Det synes jeg på ingen måde er tilfredsstillende. Det et jo så grotesk, så man næsten skulle tro, de skal have ansat to tredjedele personale mere, siger Marian Ølund.
Ventetider for udredning er skyhøje
Margit Lund er langt fra alene, for ventetiden på udredning for demens er stigende.
Et kig på Region Syddanmark viser, at ventetiden alle steder er højere end behandlingsgarantien på 30 dage, Folketinget har vedtaget.
Ventelister for demensudredning i Region Syddanmark
• Demensklinik Lillebælt, Fredericia: 57 uger
• Demensklinik Fyn, Svendborg: 38 uger
• Demensklinik Sønderjylland, Aabenraa: 8 uger
• Demensklinik Sydvestjylland, Esbjerg: 6 uger
Kilde: esundhed.dk
I Demensklinik Fyn i Svendborg, som dækker hele Fyn, er ventetiden på en undersøgelse aktuelt 38 uger.
-Jeg er jo bekymret for, at min mor skal glemme de gode ting, hun har i dag. Hvis hun glemmer det, så kan det godt ske, hun har et godt liv i sin egen lille verden. Men vi vil jo miste kontakten med hende. Det er jo et liv, der går spildt, for så får vi ingen kontakt med hende mere, siger Marian Ølund.
Danske Regioner opsagde den 18. oktober en aftale om ret til hurtig udredning og det udvidede frie sygehusvalg med Demensudredning Danmark som følge af flere års dialog om kvaliteten i demensudredningen.
Så regionerne kan ikke længere tilbyde patienter at blive visiteret til privat regi, i de tilfælde, hvor det ikke er muligt for regionen at tilbyde demensudredning inden for 30 dage.
-Du har alt for mange mennesker med mistanke om demens, som går rundt i uvished og ikke kan få afklaring på, om det er en alvorlig sygdom eller ej. Hvis det er en demenssygdom, så går den jo samtidigt ned ad bakke, mens man venter, siger Nis Peter Nissen, som er direktør i Alzheimerforeningen
Spark bagi for at hjælpe sin mor
Margit Øland kontakter regional visitation med henblik på at finde et sygehus med en kortere ventetid. Man kan ikke ringe pga. mangel på sygeplejersker, men man kan skrive.
-Jeg skrev til dem, og der gik knapt 14 dage. Jeg får at vide, at der er en uges ventetid i Herning, seks uger i Esbjerg og syv i Aabenraa. Det blev jeg selvfølgelig jublende lykkelig over, for jeg tænkte, at så må vi pakke sydfrugter og køre min mor til Herning, for hun skal have hjælp hurtigt, fortæller Marian Ølund.
Men i Herning afviser de henvisningen, fordi lægen vurderer, at Margit Ølund skal under neurologi.
Det har de ikke i Herning, så familien henvender sig igen til Demensklinikken Fyn. Her ryger de bag i køen.
-Nu er der så yderligere to måneders ventetid, så nu kan vi få en tid til november. Så jeg fik et spark bagi, fordi jeg forsøgte at hjælpe min mor, siger Marian Ølund.
Problemet vokser i fremtiden
Ifølge Alzheimerforeningens fremskrivninger bor der i øjeblikket 21.000 mennesker på eller over 60 år med en demenssygdom i Region Syddanmark. Om fire år vil det være 24.000, i 2030 27.000 personer.
-Der er nogen, der har fået tider helt frem i januar 2023, altså ikke bare næste år, men næste år igen. Det er jo helt helt urimeligt, siger Nis Peter Nissen.
I sundhedsudvalget har folketingspolitikerne Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti stillet spørgsmål til sundhedsministeren om de lange ventelister for demensudredning.
Ifølge Magnus Heunicke er ventetiden til udredning på Demensklinik Fyn steget kraftigt under sygeplejerskekonflikten, og ministeren forventer, at ventetiden på Demensklinik Fyn vil falde betydeligt efter afholdelse af ferie for de sygeplejersker, som har været involveret i sygeplejerskekonflikten.
- Det svar finder jeg uacceptabelt. Tiden er altafgørende, hvis man har demens, også i forhold til at få iværksat medicin. Også for de pårørende er det afgørende at få vished om det her. Så jeg forventer, at vi har en minister, der vil sikre, at vi lever op til behandlingsgarantien, siger Karina Adsbøl til TV 2 Fyn.
Tilbage i stuen hos Margit Lund har hendes datter snakket med en patientvejleder på OUH. Hun har nu fået en henvisning til demensklinikken i Aabenraa, der har op til otte ugers ventetid. Familien håber at få en tid i Aabenraa hurtigst muligt
Ledigheden falder: Rekordmange odenseanere har fået job
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ledigheden fortsætter med at falde i Odense, hvor afstanden til landsgennemsnittet er det hidtil mindste
I Odense er færre på offentlig forsørgelse og flere kommet i job, viser de nyeste ledighedstal fra Danmarks Statistik.
Den sæsonkorrigerede ledighed i Odense er i oktober 2021, som svarer til 3.652 fuldtidspersoner, som svarer til 3,7 procent af arbejdsstyrken. Derfor er ledighedsprocenten i Odense faldet fra 4,1 procent i september 2021 til 3,7 procent i oktober 2021.
“Det er rigtigt godt at se, at der igen er kommet flere odenseanere i job. Det er så vigtigt, at flere mennesker får mulighed for at blive en del af det fællesskab, som en arbejdsplads er”
- Det er rigtigt godt at se, at der igen er kommet flere odenseanere i job. Det er så vigtigt, at flere mennesker får mulighed for at blive en del af det fællesskab, som en arbejdsplads er, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).
Mindste afstand til landsgennemsnittet
Ledigheden i Odense er faldet fra januar 2017 til oktober 2021 fra 6 procent til 3,7 procent, og i samme periode er forskellen mellem den odenseanske ledighed og landsgennemsnittet faldet fra 1,8 procentpoint til 0,6 procentpoint.
- Jeg er meget glad for at se det store fald i ledigheden i min periode som rådmand. Samtidig er jeg meget tilfreds med, at vi har snævret afstanden til landsgennemsnittet ind til det hidtil mindste. Det er et resultat, som har helt konkret betydning for hundredvis af odenseanere.
OUH mangler 40 intensivsygeplejersker - må igen udskyde operationer
Torsdag kunne TV 2 Fyn fortælle historien om en sygeplejerske, der var nødt til at skifte job, og noget tyder på, at hun ikke er den eneste, der synes branchen er for hård.
På intensivafdelingen på OUH, kan lægelig direktør Bjarne Dahler-Eriksen fortælle, at der mangler mellem 40 og 45 sygeplejersker.
“Det betyder igen desværre, at der er nogen patienter, hvor vi må sige, at vi desværre ikke kan operere, som vi egentlig havde planlagt”
Det svarer til cirka ti procent af alle intensivsygeplejersker.
- Intensivområdet er et område, der er præget af høj vagtbelastning, patienterne skal jo ses døgnet rundt alle årets dage, og det vil sige, at der er mange vagter, og der er meget weekendarbejde, siger Bjarne Dahler-Eriksen.
- Intensiv er også et område, der har været meget i vælten, de sidste to år siden vores covid-problematik startede, og det er hårdt at stå med covidpatienter.
Ifølge Bjarne Dahler-Eriksen er det dog ikke de fysiske rammer på afdelingen, men derimod en generel mangel på sygeplejersker, der er skyld i det lave antal på intensivafdelingen.
En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viste tidligere på året, at der mangler omkring 4.700 sygeplejersker på landsplan.
Til dagligt arbejder der 3.600 sygeplejersker på OUH, men det er ikke muligt at sige præcist, hvor mange sygeplejersker, der mangler på Fyn.
Låner fra andre afdelinger
For at løse problemet med manglen på sygeplejersker, låner intensivafdelingen i øjeblikket sygeplejersker fra andre afdelinger. Det betyder til gengæld at flere patienter får udskudt deres planlagte operationer.
- Det er jo alvorligt. Det betyder igen desværre, at der er nogen patienter, hvor vi må sige, at vi desværre ikke kan operere, som vi egentlig havde planlagt. Det er vi rigtig kede af, forklarer Bjarne Dahler-Eriksen.
Han kan fortælle, at de i forvejen har været nødt til at aflyse operationer, da flere sygeplejersker holder deres sommerferie nu efter sommerens langvarige sygeplejeskerstrejke.
Derudover betyder den stigende coronasmitte også, at der kommer et øget pres på især intensivafdelingen. Derfor har man på OUH iværksat flere ting, som skal hjælpe med at håndtere problemet.
- Noget af det vi kommer til at gøre og allerede har gjort, det er at flytte nogen arbejdsopgaver fra sygeplejerskerne over til andre faggrupper.
- Det, vi prøver at gøre, det er at sikre, at vi kan behandle alle de akutte og alle de livstruende sygdomme, som blandt andet kræft og hjertesygdomme. Så bliver det igen dem som kan udsættes, der bliver udsat. Vi er rigtig kede af de borgere så kommer til at have ondt lidt længere, men det er sådan vi må prioritere sundhedsvæsenet, siger Bjarne Dahler-Eriksen.
Odense er rykket tre pladser op og har nu landets 13. højeste ledighedsprocent. I september 2021 lå kommunen på landets 10. højeste ledighedsprocent.
Aktuelt er ledighedsprocent 3,4 procent, som svarer til 3.368 fuldtidspersoner.
- Det er et resultat, der er skabt ved at fokusere på at give ledige odenseanere den helt rigtige målrettede hjælp, støtte og opkvalificering, samtidig med at virksomhederne får en god service. Derfor vil jeg også kvittere for den store og gode indsats, som de ansatte i jobcenteret, a-kasserne og arbejdsmarkedets parter dagligt leverer for at hjælpe flere i job, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro.
Fuld beskæftigelse i flere kommuner
De nye tal viser, at ledigheden over hele landet fortsætter med at falde hurtigt. For hele Danmark er ledighedsprocenten faldet fra 3,3 procent i september 2021 til 3,1 procent i oktober 2021.
Halvdelen af landets kommuner har nu reelt fuld beskæftigelse, hvor 42 kommuner i oktober lå under en sæsonkorrigeret ledighed på 2,5 procent. Dermed har de populært sagt fuld beskæftigelse.
I hele 19 kommuner er ledigheden under 2,0 procent, og det og dermed er arbejdsmarkedet ifølge de gængse termer overophedet, skriver NB kommuner.
Tallene betyder en markant overophedning af arbejdsmarkedet, fordi mange af de kommuner med færrest ledige står til at miste op imod to procent af deres beskæftigede til nytår. Her vil samlet 30.000 ansøgere til den nye tidlige Arne-pension begynde at kunne forlade deres job, skriver NB Kommuner.