Har ledt efter det rigtige sted

Læringstilbuddet kommer til at hedde Drakonheart, og skal efter planen åbnes i det kommende år, når vennerne Jim Lyngvild og Thomas Kirk Kristiansen overtager nøglerne 1. januar 2025.

- Thomas Kirk og mig har i længere tid snakket om, hvordan vi kunne gøre noget godt for de her særlige børn, og nu var muligheden der endelig i form af Sostrup Slot på Norddjurs, fortæller han til TV 2 Fyn.

Jim Lyngvild fortæller, at idéen til læringstilbuddet kommer som refleksion på sin egen vej gennem skolesystemet.

- Drakonheart er til for børn, som ikke trives i det almindelige skolesystem, grundet deres kreative og krøllede hjerner. Jeg var selv et af de børn, hvor to plus to ikke gav fire, men alt muligt andet, fordi min kreativitet og fantasi ikke var indrettet til den almindelige skole.

Det er langt fra første gang, at Jim Lyngvild forsøger at forvandle et slot. I efteråret 2023 forsøgte han at købe Harridslevgaard Slot på Fyn sammen med Trine Jepsen. Det køb gik dog i vasken.

Siden har han været involveret i et projekt på Dallund Slot på Nordfyn og Rosenholm Slot på Djursland.

“Parker ordentligt smatso”

Da forurettede gik hen for at tilse skaderne på sin bil, rullede personen vinduet ned og råbte: "Du kan bare lære at parkere ordentlig din smatso".

Den form for tiltale ville forurettede ikke finde sig i, og bad den anden person om at tale ordentligt.

Af døgnrapporten fremgår det, at situationen herefter eskalerede udi vold, da personen slog ud efter den forurettede, der blev ramt på underlæben.

Efter lidt diskussion frem og tilbage slog personen ifølge døgnrapporten igen ud efter forurettede, der dog ikke blev ramt igen.

Umiddelbart herefter forlod personen stedet i sin bil.

En hjælp, han ikke ville være foruden

- Det betyder jo, at jeg ikke behøver at sige nej til mine børn, hvis de gerne vil have en pose et eller andet i supermarkedet. Og det gør en kæmpe forskel, for de er jo vant til at jeg altid må sige nej.

Hvordan havde din jul set ud, hvis ikke du fik julehjælp?

- Det tør jeg faktisk slet ikke tænke på. Overhovedet. Den ville ikke være særlig sjov.

Claus Poulsen har fået hjælp af Dansk Folkehjælp. De vælger, hvem der skal modtage julehjælp, ved at kigge på, hvem der er værst økonomisk stillet blandt ansøgerne.

En af dem har været Claus.

Når han har betalt sine udgifter, så har han cirka 3000 kroner tilbage hver måned, som skal række til mad til hele familien og benzin til den handicapbil, de har fået bevilget.

Med julehjælpen får han 800 kroner til julemad og 500 kroner til julegave per barn under 18 år.

- Det er helt mærkeligt pludselig at have så meget til rådighed. Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe, fortæller Claus med et halvseriøst fnis, og uddyber, at de også bruger nogle af pengene på at købe varer, der kan holde til efter jul.

Behovet findes ikke kun i december

Igennem flere år har TV 2 Fyn kunnet skrive historien om, at flere og flere søger julehjælp.

- Vi mærker også, at der er flere som søger, fortæller afdelingsformand for Dansk Folkehjælp i Odense, Pia Kimer Rasmussen.

Men Claus Poulsen er ikke kun presset i december måned. Og den oplevelse genkender afdelingsformanden, som har mødt mange familier i de over 10 år, hun har arbejdet for organisationen.

- Mange af dem, som søger hos os, er på offentlige ydelser af forskellige årsager. Det er jo ikke noget man vælger at være på, men hvis man er syg og uarbejdsdygtig, så kan det være nødvendigt. Derfor er de ret begrænset i deres indkomst generelt.

Selvom hun er glad for, at hendes arbejde gør en forskel for de familier, der får julehjælpen, så ærgrer hun sig også over, at der stadig er så stort et behov for den.

- Julehjælpen skal ikke ses som et plaster på såret, men det er det jo lidt. For i sidste ende, så er vores hjælp jo en midlertidig løsning på et problem, der egentlig er langt større.

Børnefattigdommen stiger – også selvom det går godt for økonomien

Andelen af børnefamilier i børnefattigdom er stødt stigende, og er gået fra 47.200 i 2017 til 49.500 i 2023. Det vil sige, at knap 50.000 familier med børn tjener halvt så lidt som den dansker med den midterste indkomst – eller mindre.

Det er til trods for, at den danske økonomi ellers klarer sig ganske godt i øjeblikket.

En af dem, som har holdt øje med udviklingen, er seniorøkonom Thomas Wilken fra tænketanken KRAKA.

Spørger man ham, så kan vores gode økonomi nogle gange sløre for effekten af politiske tiltag. Han mener nemlig at der tidligere været en tydelig sammenhæng mellem landets politik og udviklingen af børnefattigdom.

- Børnefattigdom steg kraftigt fra 2015 til 2017, og det skete samtidig med, at både integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet blev indført, som medførte et betydeligt fald i indkomsten for personer på de laveste ydelser i samfundet.

- Når børnefattigdommen stiger igen fra 2022 til 2023, så kan det være af flere årsager. Selvom Danmarks økonomi har det godt, kan vi se, at der det seneste år er kommet flere ledige til, og det kan øge antallet af børn i fattigdom. Det samme kan tilstrømningen af ukrainere til landet det seneste år.

Men økonomen understreger, at vi ikke kun bør være nysgerrige, når børnefattigdommen stiger.

- Man kan have en tendens til at fejre det, når børnefattigdomstallene falder - men hvis det for eksempel hypotetisk set skyldes, at der bliver født færre børn, så vil et fald være forventeligt. Så det er vigtigt at fokusere på, hvorfor tallene falder. Er det fordi økonomien går som den går, eller er det fordi politikerne vedtager noget politik, der sænker børnefattigdommen varigt?

Et sidste juleønske til Christiansborg

Ifølge Thomas Wilken er der god dokumentation for, at det ville reducere børnefattigdommen, hvis vi kunne hæve indkomsten for de svageste – altså ved f.eks. at hæve de offentlige ydelser.

Et ønske, som Claus Poulsen også deler. Det største juleønske af slagsen.

- Hvis man hævede ydelserne, ville det jo være en kæmpe hjælp. I sidste ende betaler jeg jo det samme for strøm, som dem på Langelinje gør, fortæller faren til to.

- Så kunne jeg måske have penge nok, til faktisk at kunne lægge noget til side, så jeg ikke er helt fortabt, hvis der lige pludselig sker et eller andet, hvor jeg skal lægge flere penge ud, end jeg havde regnet med.

Håber på et skifte

Under Christoffer Lilleholts ledelse meldte Venstre sig i år ud af de politiske budgetforhandlinger, blandt andet fordi partiet ikke ønsker en udvidelse af letbanen.

- Jeg forstår, at Lars Christian Lilleholt gerne vil samle. Det synes jeg er en god ambition, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

- Derfor håber jeg også, at et skifte af spidskandidat vil føre til et skifte i Venstre, så de vil indtræde i de politiske aftaler, som de i dag har forladt eller ikke er en del af. Det vil helt klar kunne stille byens udvikling stærkere.

Der er dog ikke umiddelbart udsigt til, at Venstre skulle ændre mening, når det kommer til for eksempel letbanen.

- Jeg går til valg på, at vi ikke skal have mere letbane i Odense, siger Lars Chr. Lilleholt, som altså følger sønnikes linje.

Venstre i Odense vælger officielt sin spidskandidat ved et opstillingsmøde 4. februar.

“En tillidsøvelse”

Ifølge Rosa Eriksen bruger hun ugentligt 60-70 timer på landspolitikken.

- Derudover vil jeg måske en gang om måneden tage en enkelt vagt som sygeplejerske for netop at vide, hvad der der foregår, fordi jeg har ikke lyst til at blive ædt op af Christiansborg og være i en eller anden christiansborgboble.

Rosa Eriksen blev en del af Folketinget og SVM-regeringen i slutningen af 2022. Nu ser hun frem til at variere hverdagen lidt.

- Jeg synes faktisk, at det er en tillidsøvelse, at jeg sætter mig helt tæt på på dem, der har stemt på mig, hvilket jeg også gør til dagligt. Men det er selvfølgelig mit job i folketinget, som er det allervigtigste.

Moderaterne vandt vælgernes hjerter i 2022, men siden er meningsmålingerne gået ned.

Næste folketingsvalg vil senest blive afholdt i 2026.